Wozniacki blæser franskmand ud af hjemmebanen

Caroline Wozniacki spiller sig sikkert videre til 1/8-finalen i French Open.

Caroline Wozniacki uddeler æg til Pauline Parmentier. (Foto: © GONZALO FUENTES, Scanpix)

Caroline Wozniacki vandt i overlegen stil fredagens opgør mod franske Pauline Parmentier ved French Open. Første sæt vandt Wozniacki med de overbevisende cifre 6-0, mens andet sæt blev en smule tættere.

Caroline Wozniacki førte nemlig 5-0 i andet sæt, men Pauline Parmentier lykkedes med at kæmpe sig til tre partier, og derfor sluttede andet sæt 6-3.

I fjerde runde møder Caroline Wozniacki russiske Daria Kasatkina.

- Jeg synes spillede rigtig godt, og er meget tilfreds med mit spil i dag, sagde Caroline Wozniacki til Eurosport 2 efter kampen.