Det er ikke nogen ukendt sag, at der i flere år har været gentagende problemer med matchfixing i tennis.
Så sent som i juni blev 13 personer anholdt i Belgien, og samtidig blev der udført aktioner i seks andre lande i forsøget på at optrevle bagmændene bag flere matchfixing-sager.
Men de seneste års fokus på problemerne har sandsynligvis ikke fået matchfixere til at opgive ævred.
Det viser en ny rapport, som Det Internationale Tennisforbund (ITF) har udarbejdet.
Alene i andet kvartal af 2018 blev 86 suspekte hændelser om mulig matchfixing således registreret, og selv om en indberetning ikke nødvendigvis er lig matchfixing, så skal det tages meget alvorligt, siger kulturminister, Mette Bock.
- Vi har grænseoverskridende problemer på det her område, og derfor er det højt prioriteret fra den danske regerings side. Alle de steder, vi kan bidrage, skal vi være med til at bekæmpe matchfixing, doping, og hvad der ellers er af tidsler inden for idrætten, siger Mette Bock.
Forbundene skal på banen
Kulturministeren understreger, at matchfixing i høj grad er på dagsordenen, når hun mødes med sine nordiske og europæiske kollegaer. Men politikere kan ikke gøre det alene.
Forbundene og den enkelte udøver skal også på banen.
- Vi taler om det og overvejer, hvad man kan gøre. Der er allerede lavet en konvention, som mangler at blive ratificeret, så der bliver arbejdet på politisk niveau - det kan bare ikke stå alene.
- Vi må have forbundene og de internationale idrætsorganisationer meget mere på banen. Der er mange niveauer i det, og vi skal også helt ned til den enkelte idrætsudøver, som skal være med til at synliggøre det, så vi kan få det op til overfladen og gøre noget ved det, siger Mette Bock.
Incitament til at tabe skal væk
Problemerne med matchfixing ses ofte på Challenger Touren eller i de små Futures-turneringer, hvor spillerne ikke tjener i nærheden af den slags beløb, som man ser i verdenstoppen.
For mange spillere hutler sig gennem tilværelsen, fortæller direktør for Anti-Doping Danmark, Michael Ask, og det åbner op for at fristelsen til at sige ja til et tilbud om at lade sig tabe.
- Matchfixing står lidt der, hvor doping stod for 20 år siden. Der begyndte man at finde ud af, at der et alvorligt problem, som kan skade hele sportens integritet.
- Tennis er en individuel sport, så skal der fixes noget, så er det kun én person, der skal til for at ændre på resultatet. Mange hutler sig igennem økonomisk, og det kan gøre dem nemme at påvirke, siger Michael Ask.
En af løsningerne kunne være, at man skærer ned på antallet af professionelle spiller
- Man skal lave et incitament for de her spillere på de lavere niveauer, så de rent faktisk kan leve af tennis, hvis de er professionelle. Kan man skære ned på antallet af professionelle spillere og samtidig lave en struktur på Challenge- og Future-turneringer, hvor der bliver større præmier og færre turneringer, så kan man potentielt fjerne incitatmentet til at lade sig tabe et sæt eller en kamp og på den måde tjene flere penge, end hvis man vinder selve turneringen, siger Michael Ask.
To konkrete tiltag på vej
Hos Thomas Kønigsfeldt, dansk bestyrelsesmedlem i Det Internationale Tennisforbund, som har udarbejdet rapporten sammen med Tennis Integrity Unit, har arbejdet mod at sikre sporten mod matchfixere været i gang længe. Der skal dog mere til.
Rapporten anbefaler selv to konkrete tiltag.
Thomas Kønigsfeldt fortæller, at en af de helt store udfordringer er livebetting. Det Internationale Tennisforbund samarbejder med firmaet Sports Radar, der leverer live data til tenniskampe, som så udbydes til bettingfirmaer.
- Dataaftalen er oplagt at kigge på, og det vil vi i også gøre i ITF. Man kunne lave aftaler med bettingfirmaerne, så de ikke vil få data på Grand Slams, medmindre de garanterer, at der ikke kommer betting på de mindre turneringer, siger Thomas Kønigsfeldt.
Det andet tiltag er dét, som Michael Ask også peger på. Der skal skæres i antallet af professionelle.
- Sporten er jo i princippet ofre for kriminelle. Har man sikret sit hus ordentligt, og man alligevel får indbrud, så er man et offer, og det er det, der sker her. Men vi skal gøre vores indbrudssikring stærkere, og det gør vi med mange af de initiativer, som rapporten påpeger, siger Thomas Kønigsfeldt.