Safina, Sharapova og Roddick slået ud

Flere af favoritterne blev sendt ud i tredje runde af US Open.

Maria Sharapova er en af de favoritter, der er ude af US Open, efter at hun tabte med sætcifrene 3-6, 6-4. 7-5. (Foto: © Eddie Keogh, Scanpix)

Flere af favoritterne blev sendt ud i tredje runde af US Open.

Hos kvinderne røg verdensetteren Dinara Safina ud, da hun tabte i tre sæt til den upåagtede tjekkiske teenager, Petra Kvitova, med 4-6, 6-2, 6-7.

Også Maria Sharapova måtte se sig besejret, da hun blev slået ud af den 17-årige amerikaner Melanie Oudin, som vandt med 3-6, 6-4, 7-5.

Hos mændene måtte den femteseedede amerikaner Andy Roddick sige farvel og tak efter at have tabt i fem sæt til sin landsmand, John Isner. Sætcifrene lød: 7-6, 6-3, 3-6, 5-7, 7-6 i Isners favør.