Der var klasseforskel. Intet mindre. Et møde med overmagten.
Ord, der normalt opsummerer modstandernes møde med Novak Djokovic. I dag var alting anderledes.
Det, spanske Carlos Alcaraz leverede i søndagens Wimbledon-finale, var fra en anden verden. 'Den lille Carlos', som han populært kaldes, spillede stort. Rigtig stort.
Præcis to og en halv time tog det Alcaraz at besejre Djokovic, der for andet år i træk missede muligheden for at kravle op på siden af Roger Federer for flest Wimbledon-titler.
6-2. 6-2, 7-6 lød de overbevisende cifre i spanierens favør.
Spansk dominans fra start
Djokovic blev sat under maksimalt pres fra kampens start, og allerede i første parti pressede Alcaraz på for at bryde serberens serv.
Den syvdobbelte Wimbledon-vinder blev pisket rundt på Center Courts efterhånden knap så grønne græstæppe, og når Djokovic en sjælden gang havde overtaget i duellerne, sendte spanierens forhånd Djokovic til tælling.
Serberen var i knæ.
Efter ti minutter var servebruddet en realitet, og herfra var det med ekspresfart mod første sæt, som aldrig kom i fare. En halv time efter Alcaraz bragte sig foran 1-0, havde han vundet første sæt med cifrene 6-2.
Andet sæt lignede til forvekskling det første. Et spansk servegennembrud i første parti dannede grundlag for endnu en sætsejr op 6-2 til Alcaraz.
Det lignede endnu et kapitel til skraldespanden for den historiske serber.
Et køligt spansk hoved
Tid til selvrealisering for Djokovic. Han har gjort det før. Kommet tilbage fra et truende nederlag. Kunne superserberen gør det igen?
Djokovic gjorde, hvad han kunne for at bringe sig selv tilbage i kampen fra tredje sæts begyndelse.
Serverne fungerede, returneringsspillet fik et par ekstra procenter, og Alcaraz lignede efterhånden én, der godt kunne rystes.
Det var bare ikke tilfældet. Hver gang Djokovic lagde pres på den 21-årige superstjerne, afviste Alcaraz verdenshistoriens måske bedste spillers tilnærmelser.
Efter at have fulgtes ad indtil stillingen 4-4 gik den ikke længere for 37-årige Djokovic.
Alcaraz spillede sig frem til tre breakbolde, og han skulle kun bruge to. 5-4, og så kunne spanieren serve sig til titlen.
Der gik ikke mange sekunder, før Alcaraz var på 40-0 og med tre muligheder for at snuppe sin anden Wimbledon-titel i træk. Det kunne vel ikke gå galt.
Men en pludselig rysten på hånden indfandt sig hos Alcaraz, der missede den ene store mulighed efter den anden, og med fem serbiske point i træk stod den pludselig 5-5.
Herefter blev der holdt serv fra begge spillere, og så skulle tredje sæt afgøres i en tiebreak.
Her rystede Alcaraz til gengæld ikke på hånden, og med 7-4 i tiebreaken kunne Alcaraz løbe ud til familien og vennerne i spanierens boks og fejre sin anden Wimbledon-titel i træk.