VIDEO Bronze-Blume igen på EM-podiet

For tredje gang ved EM vinder Pernille Blume en bronzemedalje.

Det var en glad Pernille Blume, der kunne stikke hovedet op ad vandet efter finalen i 50 meter fri ved kortbane-EM i svømning. Den danske OL-vinder skaffede sig nemlig en bronzemedalje i disciplinen.

To gange tidligere har Blume været på podiet, og begge gange er det også blevet til bronze for danskeren. Senere søndag svømmer hun kvindernes holdkamp i 4x50 meter medley.

Danske Viktor Bromer svømmede også EM-finale søndag. Her blev det til en fjerdeplads i herrernes finale i 200 meter butterfly.