Fejlagtige træningsmetoder, psykisk terror, verbal degradering af svømmere, vægtkontrol, spiseforstyrrelser.
Det var nogle af de ingredienser, træningen på svømmelandsholdet bestod af i elitecenteret i Farum fra 2004 til 2008. Det fortæller Jeanette Ottesen til DR i et interview, man kan læse her.
I spidsen for de hårde metoder stod landstræner Mark Regan, hvis metoder påvirkede Jeanette Ottesen så meget, at hun stoppede med at svømme, fik en depression og i et år måtte bearbejde oplevelserne hos en psykolog specifikt møntet på Mark Regan.
Australske Mark Regan blev ansat af direktør i Dansk Svømmeunion Pia Holmen Christensen og daværende elitechef Lars Sørensen i 2003, og australieren fik ikke forlænget sin kontrakt efter OL i 2008 i Beijing.
Dans Svømmeunion gik specifikt efter en træner, der kunne ændre kulturen hos de danske svømmere efter nogle år med medaljetørke, men fandt også ud af, at der var nogle problemer med Regans metoder.
Det fortæller Pia Holmen Christensen, der stadig er direktør i unionen.
- Dansk Svømmeunion og Team Danmark havde et ønske om, at der skulle ske noget radikalt anderledes. Vi har haft stolte traditioner i dansk svømning gennem årene og har haft flotte resultater, men vi ville vi gerne gå fra finaler til medaljer, og der havde været en periode med kriser og konflikter, siger Christensen.
- Derfor ville vi gerne ansætte en toptræner, og vi ville gerne finde ham i udlandet for simpelthen at gå i en helt anden retning. Vi ville ansætte en person, som, vi vidste, havde lavet OL-medaljer, og det endte på Mark Regan, siger direktøren.
Kendte I til hans metoder?
- Vi vidste ikke præcist noget om, hvordan han agerede i sin hverdag, før han kom hertil. Men han var ansat til at ændre en kultur i dansk svømning og til at ændre en kultur hos de danske svømmere og på elitecenteret.
Vidste I, hvad der foregik i elitecenteret?
- På et tidspunkt blev vi gjort opmærksomme på, hvad der foregik. Ikke fra Ottesen, men vi hørte det fra andre svømmere. Man må bare forstå, at tiden var en anden dengang, og Mark kom fra en helt anden kultur, hvor det var en naturlig ting at gøre.
- Så de ting, han gjorde, var ikke for at være ond over for svømmerne. Han så det som en naturlig del af dét, der skulle foregå ved bassinkanten. Det 'clashede' så rigtigt meget med dansk kultur, siger Pia Holmen Christensen.
Hvad gjorde I ved de henvendelser, I fik fra svømmerne?
- Vi tog det seriøst. Vi lavede om på procedurer og talte med Mark om det. Der blev en større forståelse både fra hans side og fra svømmernes side i forhold til, at træningen og alt andet sagtens kunne laves pænt og ordentligt. Og der er jo svømmere, der aldrig havde et problem med det her.
Men vi snakker om en 17-18-årig pige, Jeanette Ottesen, der stopper med at svømme, får en depression og skal gå til psykolog i et år på grund af Regan.
- Vi vidste ikke, at hun havde det så svært mentalt. Hun kom ikke til os, og det virker stærkt at høre om det. Men vi vidste det simpelthen ikke.
Regan var en succes
Synes du, at det var rigtigt at ansætte en træner, som var så radikal i forhold til dansk kultur?
- Jeg synes, det var en succes med Mark Regan. Vi vandt en OL-medalje ved Lotte Friis til OL i Beijing for første gang i 20 år. Mark Regan satte en bund for en kulturændring i Dansk Svømmeunion. Det er vigtigt for os at gå nye veje og få nye input, så vi har hele tiden haft en udskiftning på den post.
Jeanette Ottesen nævner, at mange kæmpede med spiseforstyrrelser på grund af Mark Regans måde at kontrollere vægten på svømmerne på? Var I klar over det?
- Man bliver også nødt til at sige, at vægt er en naturlig del af et resultatperspektiv hos en svømmer. Så kan man diskutere, hvordan Mark Regan greb det an, og jeg går da ikke ind for, at man skal være led ved svømmere. Jeg siger bare, at vægt er en vigtig del, og det ved svømmerne også.
Vi har på det seneste hørt andre eksempler på spiseforstyrrelser i svømmesporten. Hvad gør I ved problemet?
- I idrætten bliver der tager virkelig meget hånd om problemer med spiseforstyrrelser, måske mere end alle andre steder. Det er jo et ungdomsproblem, ikke et idrætsproblem.
- Vi er gode til at håndtere det i idrætten, og lige så snart vi ved, at der foregår noget, der ikke bør foregå, så griber vi ind. Det er godt monitoreret hos os, men jeg vil jo ikke sige, at det aldrig kan ske. Ligesom det kan ske alle andre steder, kan det ske hos os, vi er en del af samfundet.
Hvad gør I i dag for at undgå samme regime, som det Mark Regan stod for i elitecenteret?
- Vi har dygtige folk på bassinkanten til at tage sig af vores svømmere, og de bliver testet individuelt. Vi har en sportschef, der følger tingene, og det føler jeg mig meget tryg ved. Vi har en tæt dialog med svømmerne, vi har diætister inde over hele tiden, og der bliver ikke omgået med noget som helst. Men vi har ingen kontrolinstanser på elitecenteret, for vi har tillid til trænerne, siger Pia Holmen Christensen.
DR har forgæves forsøgt at kontakte Mark Regan, der senest var træner i New Zealand, hvor han sagde op i 2013.