Endnu en dansker er klar til semifinalerne ved VM på langbane i Budapest. Den danske svømmer Rikke Møller Pedersen viste fine takter i sit indledende heat på 200 meter bryst.
Danskeren blev nummer tre i sit heat i tiden 2.24,69, og det var faktisk den syvendebedste tid blandt samtlige svømmere i de fire heats. Dermed er Møller Pedersen klar til semifinalerne senere torsdag.
Bedste tid blev sat af britiske Molly Renshaw, der svømmede de 200 meter i tiden 2.24,03. Den russiske svømmestjerne Yuliya Efimova måtte nøjes med 11. bedste tid, hvilket dog også rakte til en semifinaleplads.