OL i Athen 2004: Jeanette Ottesen skal møde den nye svømmelandstræner for første gang. De to skal aftale, hvornår Ottesen kan starte på det nationale træningscenter i sine bestræbelser på at blive en international topsvømmer.
- Efter mødet på hans værelse, som måske varer en halv time, er jeg ødelagt. Og jeg græder. Jeg løber tilbage til den bungalow, som svømmepigerne boede i. Jeg løb ind på Mette Jacobsens værelse med det samme. Og sad og græd i hendes seng. Fra det ene øjeblik til det andet. Fra at være en selvstændig, hardcore, cool girl og så lige pludselig til at være helt nedpillet og bange og nervøs, genkalder Jeanette Ottesen.
Landstræneren hedder Mark Regan. Han forlanger, at Jeanette Ottesen kun holder to ugers ferie efter OL. Hun foreslår tre. Det vil landstræneren ifølge Jeanette Ottesen ikke finde sig i.
Han bliver rasende og råber, mens han smider den dengang 16-årige Jeanette Ottesen ud af værelset. Og dermed er kimen lagt til et samarbejde, som Jeanette Ottesen i dag mindes med lige dele frustration, forbavselse og ren og skær vrede.
En historisk vinder
Jeanette Ottesen er et unikum i dansk svømning. Med sine 50 internationale medaljer er hun alle tiders mest vindende danske svømmer.
Men trods sin placering i toppen af svømmesportens fødekæde har Jeanette Ottesen oplevet at føle sig uduelig, bange og overvægtig.
Årsagen?
Ifølge Jeanette Ottesen og en række danske elitesvømmere blev ansættelsen af australieren Mark Regan som landstræner i 2003 startskuddet til en årrække med et usundt miljø på landsholdet og omkring det daværende nationale træningscenter i Farum.
Mark Regan skulle være katalysator for en ny storhedstid i dansk svømning, og han var også med til at skaffe en OL-bronzemedalje i 2008. Men ifølge Jeanette Ottesen og mange af de øvrige svømmere lagde han grundstenene til et regime, hvor nedværdigende kommentarer, uforudsigelig adfærd og spiseforstyrrelser blev følgesvende i hverdagen.
'Jeg har aldrig i mit liv set et menneske blive så sur over så lidt'
OL-deltagelsen i 2004 var Jeanette Ottesens første store chance for at prøve sig af blandt de internationale topnanve. Som bare 16-årig havde hun fået muligheden for at repræsentere sit land ved verdens største sportsbegivenhed, og nu skulle karrieren for alvor tage fart som en del af elitemiljøet i Farum og det danske landshold.
Men ifølge Jeanette Ottesen var manden i spidsen for den danske svømmesatsning utilregnelig. Og Mark Regans adfærd og metoder skabte en ubehagelig stemning i svømmehallen i Farum.
- Jeg kan bare huske, at vi alle sammen nærmest stoppede med at trække vejret, når han trådte ind. For man skulle lige se ham an. I hvilket humør var han i? Det påvirkede resten af dagen, siger Jeanette Ottesen.
Hun fortæller om en træner, som med rette stillede store krav, men som samtidig havde et flammende temperament. Det kom eksempelvis til udtryk, hvis Jeanette Ottesen eller én af de andre svømmere efter Mark Regans opfattelse ikke præsterede som forventet i svømmebanerne.
- Han kunne finde på at stoppe dig midt i en svømmeserie. Enten ved at hive dig ud af vandet eller bare stoppe dig, hvor du nu engang var i poolen og så bare begynde at råbe og skrige af dig, fordi han havde fundet ud af, at han ikke lige synes, du var god den dag.
- Han blev fuldstændig ildrød i ansigtet. Han havde fråde om munden. Han blev så frustreret og sur, at han spyttede. Og så skulle man stå og høre på ham, mens han spyttede én i hovedet engang imellem, fordi han var så sur. Jeg har aldrig i mit liv set et menneske blive så sur over så lidt, fortæller Jeanette Ottesen og fortsætter.
- Vi prøvede alle sammen at overleve hver eneste dag. Jeg vil gerne sige højt, at selv dem, der ikke vil indrømme det, også prøvede at overleve hver eneste dag. Vi var alle sammen i samme båd. Uanset hvem du var.
'Jeg var konstant bange for at veje for meget'
Især et element i Mark Regans metoder fik alvorlige konsekvenser for Jeanette Ottesen og en række af de andre svømmere: Offentlige vejninger. Den kontroversielle australier kontrollerede svømmernes vægt ved at veje dem foran hinanden.
- Hvis vægten så okay ud i hans øjne, så blev der ikke sagt noget. Men hvis vægten var for høj, så begyndte han jo næsten allerede dér at råbe og skrige. Enten så gjorde han det med det samme, eller også stoppede han dig, mens du svømmede, hev dig op på kanten og råbte og skreg af dig dér. Det var alt efter, hvilket humør han var i.
- ”Du er for fed!”, “hvordan har du tænkt dig at svømme hurtigt, når du er så fed?”, “du er ulækker at se på”, “du kan knap nok klemme dig ned i din konkurrencedragt. Så fed er du”.
- Jeg var ekstremt nervøs og bange for at skulle op på vægten. Jeg husker det nærmest som en fangelejr. Når jeg ser køen for mig, bliver det ekstremt mørkt inde i mig, gen-erindrer Jeanette Ottesen.
Det ekstreme vægtfokus under Mark Regan flyttede ind i Jeanette Ottesens tanker. Og selvom hun dengang ikke reflekterede over det, mener hun i dag, at hun havde en spiseforstyrrelse.
- Jeg følte mig altid nervøs. Konstant svedige hænder. Konstant bange for, hvad man nu fik smidt i hovedet. Og så var jeg konstant bange for, at jeg vejede for meget. Det var nærmest noget, jeg tænkte på 24 timer i døgnet - syv dage om ugen.
- Hver gang jeg proppede noget i munden, så tænkte jeg: ”Hvordan faen skal jeg forbrænde det til i morgen”? Og så blev det til sidst sådan noget med, at jeg bare stoppede med at spise dagen før. Og drikke for den sags skyld. Man fandt jo også ud af, at væske vejede rigtig meget. Så man gik bare i en faste til dagen efter.
'Jeg kunne sagtens være endt et endnu mørkere sted, hvis jeg ikke havde haft mine forældre'
For Jeanette Ottesen betød oplevelserne på det nationale træningscenter og i landsholdssammenhæng, at den glæde hun havde haft ved svømmesporten, siden hun var lille, hastigt trådte i baggrunden.
Hun var fysisk og mentalt nedbrudt og kunne ikke selv se en løsning på sine problemer.
- Da det var allerværst, græd jeg bare. Jeg græd, og jeg græd, og jeg græd, og jeg græd. Og jeg kan huske, at jeg sad og græd hjemme i stuen med min mor og far.
- Min far og mor stillede mig et ultimatum: “Enten så stopper du permanent eller for en kortere periode. Eller også viser du over for os, at du rent faktisk er glad for det her, og at du gerne vil det”
- Og der knækkede jeg fuldstændig sammen. ”Jeg kan ikke mere, jeg kan simpelthen ikke mere. Jeg er nødt til at komme væk fra den mand og det miljø.”
Jeanette Ottesen besluttede sig for at stoppe på det nationale træningscenter efter et gevaldigt pres fra forældrene: Hun havde brug for at genfinde sig selv i et nyt miljø, hvor vægttab, streng diæt og nedladne kommentarer ikke var at finde øverst på dagsordenen.
- Jeg fik lov til at blive student og køre i studentervogn. Sådan noget havde jeg aldrig fået lov til under Mark Regan.
I dag har Jeanette Ottesen svært ved at forstå, hvorfor hun, som ellers ser sig selv om en stærk og selvstændig kvinde, endte i så stor ubalance i de første år af sin internationale svømmekarriere.
Men hun er taknemmelig for, at hun ikke skulle genfinde sit tyngdepunkt alene.
- Jeg kunne sagtens være endt et endnu mørkere sted, hvis jeg ikke havde haft mine forældre. Vi har altid haft et ret åbent forhold, fordi de har insisteret på det.
- Hvis ikke vi havde haft det, kunne jeg nemt være endt ud i noget, som var langt mere alvorligt, end det jeg var igennem. Man har jo nærmest ikke lyst til at leve, når man får den behandling, som vi fik. Hvem har det? Så skal man satme have god opbakning. Og det havde jeg. Heldigvis.
Mark Regan var landstræner for Danmark fra 2003 til 2008. I dag bor han i Australien og er gået på pension. Han ønsker ikke at deltage i et interview om perioden. Men han siger til DR Sporten, at han aldrig har gjort noget galt. At han var en hård træner, og at man nogle gange bør fortælle svømmerne ting, som de ikke har lyst til at høre.
Direktør i Dansk Svømmeunion, Pia Holmen Christensen, er blevet forelagt kritikken angående de offentlige vejninger og de nedladende kommentarer.
Hun siger til DR Sporten:
- Det gør mig virkelig ked af det, når jeg hører de her historier, det må jeg bare sige. Der må jeg simpelthen bare lægge mig fladt ned. Det bryder jeg mig slet ikke om at høre, og det er ikke i orden.