Det er en særlig relation. Forholdet mellem en eliteatlet og træneren. De bruger time efter time sammen på ugentlig basis for at arbejde frem mod et fælles mål om store sejre og personlige rekorder.
Men den tidligere elitesvømmer og danske OL-deltager Micha Østergaard har på egen krop oplevet, hvad det kan betyde, når der går skår i den relation. Når den måske vigtigste person i forhold til en atlets sportslige drømme svigter.
- Jeg forestiller mig, at det må minde lidt om at være i et voldeligt forhold. Den ene dag slår han, og den næste får man at vide, at han elsker dig. Det bliver man jo skør af. Du bliver inderligt følelsesforvirret, når en person er så utilregnelig, siger Micha Østergaard.
Hun og en række andre tidligere og nuværende danske elitesvømmere tegner et dystert billede af toppen af dansk svømning i årene fra 2003 til 2013. Offentlige vejninger, nedværdigende kommentarer og spiseforstyrrelser var efter deres udsagn en del af hverdagen for nogle af landets dygtigste svømmere.
Særligt to navne går igen, når svømmerne fortæller deres historier om en kultur præget af kontroversielle metoder: landstrænerne Mark Regan (2003-2008) og Paulus Wildeboer (2008-2013).
De udvalgte
Micha Østergaards svømmetalent foldede sig ud i barndomsklubben West Swim Esbjerg, men som andre af landets mest lovende unge svømmere takkede hun ja til at blive en del af Dansk Svømmeunions nationale træningscenter (NTC) i Farum.
Formålet med elitecentret er “på en social- og samfundsmæssig ansvarlig måde at skabe et professionelt træningsmiljø med henblik på at udvikle svømmere til internationalt niveau”, hedder det på NTC’s hjemmeside.
Derfor er Micha Østergaard også topmotiveret for at opfylde sine store svømmeambitioner, da hun som 20-årig svømmespire i 2007 stempler ind i epicentret for landets bedste unge svømmere.
Og Micha Østergaard er en stjerne i svøb. Hun tager Mette Jacobsens nordiske rekord på 100 meter butterfly og konkurrerer på niveau med Jeanette Ottesen. Hun er fremtiden for dansk svømning og har store ambitioner om at vinde OL-medaljer.
Men både den unge vestjyde og mange af de øvrige håbefulde svømmere erfarer hurtigt, at de store drømme skal forfølges i et giftigt miljø, hvor negative kommentarer og et ekstremt vægtfokus er en del af pakken.
- Følelsudsvingene hos både Mark og Paulus var så voldsomme. Den ene dag kunne de eksempelvis udvise stor forståelse i forhold til min uddannelsessituation, men den næste ville de gå mig på klingen og anklage mig: "Hvorfor tager du ikke din sport seriøst?", fortæller Micha Østergaard.
Han var vanvittig og streng
Australske Mark Regan blev ansat som landstræner i 2003 for at ruske op i dansk svømmesport efter et par magre år uden synderlig succes til internationale konkurrencer. Han kunne skrive både VM- og OL-medaljer fra hjemlandet på sit træner-cv, og derfor var målet også, at Danmark skulle hente medaljer ved OL i 2008.
- Han (Mark Regan, red.) er en stor kapacitet og samtidig en sympatisk person, der bekymrer sig om svømmernes ve og vel. Men det kan godt blive et kulturchok for nogle. Når der kommer en ny chef, kommer der også nye ideer og krav, lød det fra daværende elitechef i Dansk Svømmeunion, Lars Sørensen, da den nye landstræner blev præsenteret.
At posen bliver rystet, og nye metoder bragt i spil, kan Micha Østergaard bekræfte. Blandt andet indfører Mark Regan offentlige vejninger for svømmerne.
- Han var meget lidenskabelig for at få os til at lykkes. At vi skulle have succes. Men Mark var samtidig total vanvittig og streng. Man vidste aldrig rigtig, hvor man havde ham.
- Det, der gjorde størst indtryk, var, når han svinede en svømmer til, mens vi sad i rundkreds. Han kunne pege på én og spørge, hvordan hun kunne være så tyk, når vi trænede så meget. “Spiser du i smug, når vi andre ikke ser det?”, fortæller Micha Østergaard.
Hun har ikke selv store udfordringer ved at holde vægten, men oplever gang på, hvordan Regan konfronterer og nedgør svømmere til de offentlige vejninger.
Sportsligt set opfylder Mark Regan målet om dansk metal, da Lotte Friis i 2008 svømmer sig til bronze ved OL i Beijing. Micha Østergaards egen karriere topper med en olympisk semifinale, men efter legene står den på luftforandring på landstrænerposten, da hollænderen Paulus Wildeboer overtager for Regan.
De fede elefanter
Havde Micha Østergaard håbet på et stilskifte med ansættelsen af en ny træner, bliver hun hurtigt skuffet.
Paulus Wildeboer fortsætter med offentlige vejninger og en dikterende facon, som skaber stor usikkerhed blandt svømmerne.
- Det ene øjeblik kunne han kommentere min vægt. "Hvorfor vejer du så meget? Hvorfor tager du dig ikke sammen?" Og det næste kunne han rose, at han kunne se alle muskler på min krop. Det værste var, at man aldrig vidste, hvor man havde ham.
- Jeg kunne egentlig godt lide Paulus, før han begyndte på alle kommentarerne om ens vægt. Derfor ramte de også ekstrahårdt, for jeg så ham jo som én, jeg havde tillid til, siger Micha Østergaard.
Særligt én episode fra en træningslejr i Sydafrika står klart i Micha Østergaards erindring. Hele den danske svømmedelegation af aktive og trænere er samlet til et møde og sidder om et stort rundt bord.
- To af pigerne på holdet har en smule mere fedt end mange af os andre. Paulus spørger dem direkte: "Synes I ikke, det er pinligt, at der på det danske landshold render to så fede elefanter rundt?" Jeg delte værelse med den ene af pigerne, og hun var fuldstændig færdig bagefter. Og jeg ved, at hun har haft det sindssygt svært i tiden efterfølgende. Der var ingen grænse for, hvor nedværdigende han kunne være til fællessamlinger.
De offentlige vejninger og vægthysteriet påvirker Micha Østergaard. Hun begynder at læse og google alt om mad. At tælle hver eneste kalorie for ikke at blive udskammet. Hun udvikler en spiseforstyrrelse og er forvandlet fra selvtillidsfuld svømmehåb til nervevrag med deprimerende tanker om egen krop og præstation.
- De konstante kommentarer om, at man var for tyk, ændrede ens adfærd. Det gjorde, at man mistede selvtilliden og blev en anden person. En masse fiaskoer bygger sig op, og til sidst synes du jo, at alt, du gør, er en fiasko.
Flygter til Berlin
For Micha Østergaard påvirker stemningen og metoderne omkring landsholdet og det nationale træningscenter hendes motivation og glæde ved sporten. Også selvom hun efter eget udsagn ikke er én af de svømmere, som bliver hårdest ramt af kritikken og de nedværdigende kommentarer.
Hun beslutter sig for at forlade toppen af dansk svømning og flytter til Berlin.
- Jeg flyttede, fordi jeg ikke kunne se en anden udvej. Så kan det godt være, at jeg sagde til mig selv, at det jo også var fint at få tyske sprogkundskaber til at fremme min fremtidige karriere inden for handel. Men det var ikke den primære årsag. Det var en måde at flygte på.
I første omgang forsøger hun at holde svømmekarrieren i live, men ved en konsultation hos lægen får Micha Østergaard at vide, at hun skal stoppe med svømning, hvis hendes mentale og fysiske helbred ikke skal lide større skader.
Drømmen om endnu en OL-deltagelse bliver lagt i graven, og den identitet, som Micha Østergaard har opbygget siden hun var et lille barn, lider et knæk.
- Jeg var jo svømmeren Micha. Mine bedste venner var svømmere. Hele mit netværk var i svømmesporten. Derfor føles et farvel til sporten også så hårdt.
I dag bor Micha Østergaard stadig i Berlin og arbejder som personlig træner. Og selvom hun er stolt over, hvad hun har opnået i sin tid som svømmer, står hun alligevel tilbage med ar på sjælen.
- Når jeg tænker tilbage på min tid i elitesvømning, bliver jeg forundret over, hvorfor der ikke var nogen, som greb ind.
Mark Regan var landstræner for Danmark fra 2003 til 2008. I dag bor han i Australien og er gået på pension. Han ønsker ikke at deltage i et interview om perioden. Men han siger til DR Sporten, at han aldrig har gjort noget galt. At han var en hård træner, og at man nogle gange bør fortælle svømmerne ting, som de ikke har lyst til at høre.
Paulus Wildeboer døde i 2014.
Direktør i Dansk Svømmeunion, Pia Holmen Christensen, er blevet forelagt kritikken angående de offentlige vejninger og de nedladende kommentarer.
Hun siger til DR Sporten:
- Det gør mig virkelig ked af det, når jeg hører de her historier, det må jeg bare sige. Der må jeg simpelthen bare lægge mig fladt ned. Det bryder jeg mig slet ikke om at høre, og det er ikke i orden.