Da OL i Tokyo i fjor blev udsat i et år på grund af coronapandemien, fik mange af verdens 10.000 olympiske atleter smadret deres livsdrøm. I hvert fald for en stund.
Men for et af Danmarks største olympiske medaljehåb, den 29-årige Laser Radial-sejler Anne-Marie Rindom fra Horsens Sejlklub, kom Den Internationale Olympiske Komites beslutning om at udsætte OL til i år nærmest som en lettelse:
- OL-udsættelsen gav mig et tiltrængt pusterum. Jeg havde været periodevis syg i januar, februar og marts sidste år på grund af overtræning. Så min krop skreg lidt på det tidspunkt, siger Anne-Marie Rindom, som den internationale sejlunion for to år siden kårede til verdens bedste sejler.
En rutsjebanetur
Inden Anne-Marie Rindom kom frem til den erkendelse, skulle den danske OL-bronzevinder fra legene i Rio de Janeiro i lighed med mange andre olympiske atleter dog først lige igennem det, hun kalder en ’rutsjebanetur’:
- Da pandemien brød ud, var jeg og de andre danske landsholdssejlere i træningslejr på Mallorca. Men selv om Dansk Sejlunions sportschef ringede og bad os om at pakke udstyret sammen og rejse hjem hurtigst muligt, tænkte vi, at vi bare skulle være hjemme i et par uger og så derned igen.
Vel hjemme i Danmark bekymrede de danske sejlere sig derfor også mest om, hvordan de med så kort tid til OL nu kunne nå at forberede sig ordentligt til legene i Tokyo.
- Ingen af os så det som en mulighed, at en så stor begivenhed som OL ville blive udsat. Det kunne bare ikke lade sig gøre. Men det skete jo så.
Da Anne-Marie Rindom fik besked om OL-udsættelsen, varede hendes skuffelse dog ikke længe.
- Jeg var nok lidt mindre i panik end de andre sejlere på holdet. For jeg havde haft en meget intens periode med træning, VM-sejladser og OL-udtagelsessejladser. Så jeg syntes egentlig, det var meget rart at være hjemme.
Andre drømme end OL
Allerede et par uger inde i den et år lange olympiske pandemipause kom de sportslige bekymringer imidlertid også stille og roligt til Anne-Marie Rindom:
- Jeg tænkte: Shit, hvordan skal jeg nu forberede mig til OL? Jeg elsker at sejle. Det er det fedeste job i verden. Så det at skulle dyrke sin passion i et år mere var ikke så tosset. Men, hvordan fik jeg motiveret mig selv til at lægge træningsplaner og få stykket økonomien sammen i et helt år mere?
I en corona-nedlukket sejlsportsverden uden udsigt til stævner, hvor hun kunne måle sig med sine nærmeste OL-konkurrenter, følte Anne-Marie Rindom, at OL i 2021 var meget langt væk. For hun var endnu ikke udtaget til legene.
- I april fik jeg at vide, at udtagelsessejladserne var stoppet, men at jeg var udtaget på baggrund af mine resultater på det tidspunkt. Det gav mig lidt mere ro på.
Horsens-sejleren fik samtidig overtalt sine private sponsorer til at støtte hendes OL-kampagne i et år. Alligevel var der også to andre vigtige spørgsmål, der pressede sig på:
Hvordan ville OL-udsættelsen påvirke hendes planer om at færdiggøre sin kandidatuddannelse i idræt på Aarhus Universitet, og hvad ville udsættelsen betyde for hendes drøm om at få børn?
- Jeg havde ikke sagt til hverken mig selv eller nogen andre, at jeg ville stoppe med at sejle efter OL i Tokyo. Og den beslutning har jeg stadig ikke taget, understreger Anne-Marie Rindom.
- Men jeg har andre drømme i mit liv end OL. Jeg vil gerne gøre min uddannelse færdig. Jeg vil også gerne have nogle børn på et tidspunkt. Og jeg er ved at være i en alder, hvor det er tid.
Smittet med Coronavirus
Den danske sejlers overvejelser om fremtiden efter OL er foreløbig endt med, at hun er kommet et skridt nærmere at kunne realisere en af drømmene. For coronapausen gav mulighed for at skrue op for blusset på uddannelsen, så der nu kun mangler et år.
Samtidig var Anne-Marie Rindom i stand til at deltage i enkelte af de internationale stævner, som kunne afvikles. Blandt andet EM i Polen, men det var en rejse, som kom med betydelige omkostninger.
- Fem dage efter, at jeg kom hjem, viste det sig, at jeg var smittet med coronavirus. Det var superærgerligt, siger Laser Radial-sejleren, selv om hun også kom hjem fra Polen med en EM-sølvmedalje.
- Jeg nåede at smitte hele min familie med coronavirus. Så det var totalt kaos. Jeg var syg med feber og havde det ret skidt i fire-fem dage. Men det værste var næsten at være alene i så lang tid. Jeg var i karantæne i 12 dage.
I flere uger efter karantæneperioden havde Anne-Marie Rindom problemer med at lugte og smage. Og hun har aldrig tidligere brugt så lang tid på at restituere kroppen efter sygdom, som efter sin coronakarantæne:
- Jeg var ekstremt træt og mat i meget lang tid. Det var først hen imod slutningen af december, at jeg igen kunne træne for fuld styrke.
Et helt vildt niveau
Allerede i januar i år fik Anne-Marie Rindom imidlertid vished for, at coronapandemien ikke har ødelagt hendes muligheder for at opnå et topresultatet ved sommerens udsatte OL i Tokyo.
Under et træningsophold på Lanzarote vandt hun et stævne i overlegen stil.
- Jeg sejlede på et helt vildt niveau. Og det har virkelig givet mig selvtillid op til OL, siger hun.
- De atleter, der kan tackle alle de forskellige faktorer, der er i spil ved et OL, er også bedre rustede til at klare sig godt i konkurrencerne.
På toppen af karrieren
Lige nu sejler Anne-Marie Rindom derfor i mental medvind efter sin Coronakarantæne i efteråret. Men pandemien kan stadig nå at komme på tværs af hendes drømme om at veksle sin OL-bronzemedalje fra legene i Rio de Janeiro til en guldmedalje i Tokyo.
For selv om Den Internationale Olympiske Komite og den japanske organisationskomite arbejder på højtryk for at gennemføre legene til sommer i en eller anden udgave, der er tilpasset den aktuelle coronasituation i Japan, er den endelige beslutning endnu ikke truffet.
Den Internationale Olympiske Komite har meddelt, at enten bliver legene i Tokyo afviklet i år eller også aflyses de. En ny udsættelse kommer ikke på tale.
- Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor skuffet jeg vil blive, hvis legene i Tokyo aflyses, siger Anne-Marie Rindom.
- Jeg har et rigtigt godt niveau lige nu. Der er rigtig mange af mine konkurrenter, som også kan gøre det godt i Tokyo. Niveauet er højt, men jeg tror på og træner efter at være med helt øverst på medaljeskamlen. Derfor ville det også være ærgerligt for mig, hvis det næste OL først skulle være om tre år i Paris.
Flyvende fremtidsplaner
Mens Horsens-sejlerens nærmeste olympiske fremtid altså blæser i vinden lidt endnu, er hun dog så småt begyndt at tænke på livet efter OL-karrieren:
- Jeg beslutter mig først endeligt efter OL. Men lige nu hælder det mest til, at jeg fortsætter i sejlsporten, siger Anne-Marie Rindom.
Tidligere ville hun bare gerne gøre sin uddannelse færdig og finde et job. Men efter en årrække, hvor olympisk sejlsport har været hendes arbejde, drømmer hun nu om at prøve sig selv af som professionel sejler.
En af de mange muligheder, der er uden for olympisk sejlsport, er den professionelle sejlsportsliga SailGP, som sejles i flyvende F50 katamaraner med en topfart på over 100 kilometer i timen.
Fra 2022 skal de otte deltagende hold i SailGP alle have en kvinde med ombord:
- Jeg har foreløbig været til prøvetræning hos det danske SailGP-hold Team Rockwool Racing sammen med fem andre piger. Men jeg kan ikke sige så meget mere om det endnu, siger Horsens-sejleren.
Uanset, hvordan det olympiske medaljehåbs fremtid ser ud, er hun dog sikker på, at den også rummer plads til børn:
- Det løser sig nok hen ad vejen. Alder er ingen hindring i sejlsport. Og det bør en graviditet heller ikke være, siger Anne-Marie Rindom.
I givet fald kan hun glæde sig til at fortælle sine børn nogle spændende historier om dengang, hvor coronavirussen hærgede og mor både oplevede at blive ramt af en pandemi og være en af podiefavoritterne i en af historiens mest uforudsigelige udgaver af de olympiske lege.