På bølgetoppene ud for Qingdao i Kina har Jonas Warrer og Martin Kirketerp sat kurs mod et sæt overbevisende OL-guldmedaljer i bådklassen 49er.
12 indledende sejladser er omsat til en suveræn førsteplads i klassementet, og tilbage er det afsluttende medal race: De 10 bedste både skal fordele guld, sølv og bronze.
- Nu er vi jo fra Jylland, men det var da egentlig gået udmærket… Vi står på finaledagen ved OL og fører ret stort.
- Vi skulle ud og afslutte det, vi havde startet. Vi skulle sejle den hjem. Ingen mirakelkure - og vi behøvede ikke at vinde sejladsen. Vi skulle sådan set bare i mål med et fornuftigt resultat, siger Martin Kirketerp.
Men vejret er markant anderledes, end hvad det har været i uge- hvis ikke månedsvis i farvandet ud for den kinesiske havneby.
- Alle havde forberedt sig på let vind. Vi havde tabt os frem til legene - det havde vores konkurrenter også - fordi forventningen var, at vi skulle sejle i let vind, og man behøver ikke at have ligeså mange kilo at stå imod med, når vejret er mildt.
- Det var nogle forhold, vi ikke havde set i månedsvis, som vi stod op til, genkalder Jonas Warrer.
- Solskin og let luft er afløst af gråvejr, regn og rigtigt blæsevejr. Store bølger. Rigtig gang i den, siger Martin.
Det ændrer selvfølgelig ikke på danskernes selvtillid. De har tusindvis af timer i blæsevejr i bagagen, og de er ikke de eneste, som skal omstille sig: Det skal konkurrenterne også.
Derfor har de også en god følelse, da de som de første stævner ud fra kajen for at sejle om OL-guldmedaljer. De sender et signal til resten af feltet: Vi er klar!
De tester deres materiel i tiden frem mod, at finalen skydes i gang. Laver nogle manøvrer.
- Alting går fint... Indtil det ikke gør det mere, siger Martin.
Deres båd slår ned i vandet efter at have ramt en led bølge. Og der lyder et knas. Masten er knækket. Og det samme er gulddrømmene.
- Det står tydeligt for mig. Du siger til mig: 'Det er simpelthen for ondt det her', husker Jonas.
- Jeg havde svært ved at kigge på dig. Det handlede ikke om ansvar… jeg kunne bare ikke holde det, siger Martin.
Guldet er væk
Det hænder, at en mast knækker i 49er-klassen. Men i de fire år Jonas og Martin sejler sammen, er det den eneste gang, de oplever det sammen.
Hvad der skulle være deres livs største triumf, er på vej til at blive en lige så stor skuffelse.
- På det tidspunkt har vi givet op. Der har vi set bedre dage. Lyset er temmelig slukket, siger Martin.
Der er ikke andet at gøre end at blive trukket i land. Deres træner, den tidligere OL-guldvinder Jesper Bank, sejler i sin motordrevne gummibåd hen til de desillusionerede guldfavoritter og kaster en line, så han kan trække dem ind i havnen.
- På turen ind går det bare op for mig, at det er slut. Guldmedaljen fortoner sig bare i de her onde, onde bølger på det kinesiske hav, siger Jonas.
Men da trekløveret når i havn, lyder ordren fra Jesper Bank. “Gør noget! Find en anden båd”.
Jonas har på det tidspunkt svært ved at håndtere skuffelsen. Martins mest fandenivoldske side bliver vakt. De må jo gøre alt, hvad der står i deres magt for at komme på vandet igen.
Han løber forbi et par både, som er meget langt fra at være klar til at gå i vandet. Men én båd af de ikke-finalekvalificerede står stadig med masten klar. Det er en kroatisk 49er, og den er det eneste desperate bud på en løsning.
Jonas indhenter Martin og de står overfor hinanden ved båden. Afventer ultrakort, men går så i gang med at få de sidste detaljer gjort klar: De SKAL på vandet igen.
De får følgeskab af flere danske sejlere, som fra kysten har overværet deres kollegers ulykkelige skæbne. Alle hjælper til med at gøre båden klar. Mismodet er for en stund vendt til noget, som minder om optimisme.
- Jeg kan huske, at der var en fed stemning på havnen, siger Martin.
Kroatisk skæbnemøde
Pludselig kommer det kroatiske par løbende ned mod den danske delegation, som står og fifler med en anden nations materiel.
De sad egentlig og fulgte medal race på fjernsyn, men en kroatisk journalist i havneområdet har ringet til dem og fortalt, at deres båd er ved at blive kapret af danskerne.
Et øjeblik stivner Jonas og Martin. Deres i forvejen ultratynde OL-håb er afhængigt af dagshumøret hos to kroatiske sejlere.
'Selvfølgelig må I tage den!', lyder det fra kroaterne, som hjælper danskerne med at få båden helt klar. Ingen snak om erstatning i tilfælde af skade på materiel. Ingen snak om betingelser for udlån.
Danskerne bliver nærmest kastet i vandet igen uden nogen som helst ide om, hvornår medaljeræset starter. Men nærmest i det øjeblik de vender havnens mole, kan de se deres konkurrenter blive sendt afsted hundredvis af meter ude på åbent hav.
Ifølge reglerne har Jonas og Martin nu fire minutter til at krydse startlinjen. Ellers er deres hovedløse bestræbelser med garanti forgæves.
De høvler afsted, men trods alle gode intentioner er der trods alt begrænsninger for, hvor hurtigt en 49er med to desperate danskere ombord kan sejle.
I sidste ende krydser de startlinjen 3 minutter og 57 sekunder efter konkurrenterne. 4 sekunders ekstra diskussion på kajen ville have stoppet deres comeback-forsøg.
- Hvis der var én, som havde skrevet drejebogen til den her historie, ville man have sagt: Det er løgn! Den slags sker ikke, siger Jonas.
Forvirringen er total
På mirakuløs vis befinder danskerne sig pludselig i det kapløb om medlajer, hvor de selv jo egentlig skulle være favoritter, men hvor de nu pludselig er en eftertanke.
Men de store bølger og blæsevejret volder alle finaledeltagere problemer, og de ti både skiftes til at kæntre.
Selve tv-transmissionen må være i nærheden af at være nyere OL-histories mest forvirrende servering. Og for Jonas og Martin er det mindst lige så svært at danne et overblik.
- Da vi sejler i mål, ved vi ikke, hvad vores placering er, men vi ved, at vi ikke er blevet sidst, siger Jonas.
Danskerne har nemlig set andre både ligge med skroget i vejret. De kan kun afvente den officielle resultattavle med overblikket over placeringer og udgåede konkurrenter.
- Jeg tror kraftedme den er hjemme, Joe, når Martin lige akkurat at sige, før tavlen bliver holdt op i dommerbåden.
Og tavlen bekræfter Martins hovedregning. Med en syvendeplads ud af 10 startende både sikrer danskerne sig det mest vanvittige sæt OL-medaljer i dansk idrætshistorie.
- Det er en eksplosion af følelser oppe i hovedet. Arme og ben ved ikke, hvad de skal gøre. Det hele vælter bare rundt. Det går fra 0 til 200 på ingen tid. Det er en meget anbefalelsesværdig følelse, siger Martin.
Iskoldt retssalsdrama
Her kunne dramaet selvfølgelig være sluttet. Med de to danskere hoppende og dansende på en kroatisk båd i kinesisk farvand.
Men der er flere kapitler til historien.
- Der går ikke mange sekunder, før Jesper kommer sejlende i gummibåden. Og han siger ‘Rolig drenge. Der er en protest. Den er ikke hjemme’, siger Jonas.
Kampen om medaljer skal have et retligt efterspil. For er alle regler i danskernes utrolige comeback nu overholdt?
Dermed starter en ny gyser, som denne gang skal foregå i en retssal med en jury og en dyst på overbevisende argumenter og de bedste beviser. Og rollefordelingen blandt danskerne er klar.
- Jonas er god til ufattelig mange ting og et geni til at træffe beslutninger under en sejlads, men hans track record i protestlokalet er mildest talt elendig, siger Martin.
Det er derfor Martin, der assisterer sejlforbundets regelekspert og Jesper Bank i kampen på ord. Og her er sidstnævnte en vakseægte trumf.
- Jesper var den rette mand til opgaven. Han er exceptionelt kold, exceptionelt skarp og exceptionelt dygtig i sådan nogle situationer, siger Martin og bliver suppleret af Jonas.
- Folk lytter, når han åbner munden.
Sent ud på natten efter gyseren på åbent hav, bliver afgørelsen udskudt til den følgende dag. Og Jesper Bank går for sidste gang ind foran juryen for at modtage dommen.
- Døren går op, og jeg hører bare Jesper brøle ‘Yessss’. Der ved jeg godt, at protesten er afvist, siger Martin.
Jonas og Martin kan endelig ånde lettet op. Hvad der så ud som nærmest garanterede OL-medaljer - og formentlig også af fineste karat - et døgn tidligere, har nået at være skyllet langt bort ud i en kinesisk intethed. Og pludselig er triumfen alligevel en realitet.
De to danskere kan samme eftermiddag træde øverst op på medaljeskamlen efter sejlsportshistoriens måske mest dramatiske medaljeræs.