Få ting i denne verden er tidsløse.
Buffalosko, skulderpuder eller trompetbukser er for eksempel ikke. Det er kampen om magt til gengæld. Den går tilsyneladende aldrig af mode.
Ej heller i international sejlsport, hvor Kim Andersen siden 2016 har siddet som præsident for World Sailing (den internationale sejlunion, red.), hvilket er sejlsportens svar på Fifa.
Den store forskel på disse er dog, at danskeren er frivillig og ikke får løn for sit arbejde.
Fra sit præsidentsæde har Kim Andersen med sin bestyrelse foretaget en række ændringer, som har stødt de dele af miljøet, der ikke i samme grad har syntes, at forandring fryder.
Det har antændt en politisk krig, hvor den siddende danske sejlsportspræsident beskyldes for både frås med økonomiske midler og misbrug af bestyrelsesmedlemmers underskrifter.
- Kim er blevet skydeskive for dem, der er utilfredse med de ændringer, han og bestyrelsen har foretaget, siger journalist Morten Brandt, der har dækket den opblussede magtkamp tæt for Bådmagasinet.
Knivene sidder løst, og en opposition har gjort det til deres hovedmål at sværte Kim Andersens navn til i den mere kulørte del af sejlsportspressen, siger Morten Brandt.
Han tøver ikke med at kalde det en personlig hetz.
- Der er virkelig nogle, der gerne vil ham til livs og vippe ham af pinden. Og den eneste måde, de kan gøre det på, er at køre smædekampagner.
Senest blev der i slutningen af april blev rejst en sag i unionens etiske komité mod Kim Andersen af de to vicepræsidenter, Scott Perry og Gary Jobson.
- Sagen bliver undersøgt lige nu, og derfor kan jeg ikke kommentere på den, siger Kim Andersen til DR Sporten.
Det er anden gang i Kim Andersens virke som sejlsportspræsident, at der rejses en sag i den etiske komité. Første gang var i 2018 efter afstemningen omkring de olympiske bådklasser. Dengang blev danskeren frifundet i alle anklagepunkter.
Præsidentvalgtet er tyvstartet
I slutningen af året skal der på et årsmøde vælges en præsident i World Sailing, hvor Kim Andersen har meddelt, at han igen stiller op.
Danskeren måtte dog sande, at valgkampen blev skudt i gang allerede i januar sidste år, da spanieren Gerardo Seeliger meldte sig på banen som modkandidat.
Efter at have offentliggjort sit kandidatur skrev Gerardo Seeliger en mail til Kim Andersen, der siden er blevet delt flere steder på internettet, hvor han luftede sine bekymringer og viderebragte en række rygter, der, ifølge ham, verserede i international sejlsport.
Med en løftet pegefinger skrev han blandt andet:
- Kim, bliv ikke påvirket af andres personlige, økonomiske eller kommercielle interesser.
Det overraskede Kim Andersen meget, at Seeliger så tidligt følte behov for at starte en decideret valgkamp. Især fordi man skal nomineres, før man er opstillingsberettiget, siger danskeren.
- Det er nok et udtryk for, at den siddende præsident sidder lidt for sikkert, og så skal man have skabt røre omkring ham. Og det er så det, man prøver nu, siger Kim Andersen.
Seeliger har blandt andet kritiseret forandringerne i de nye olympiske klasser, hvor Finn-jollen er røget af programmet fra 2024. En bådklasse, Seeliger dengang var ærespræsident for. Han er siden trådt tilbage.
- Det var her, at det startede. Efterfølgende tog han alle de rygter, som tidligere formænd og medier spredte, samlede dem i et brev og gjorde det til en sag. Hvis han var lidt tættere på sejlsportsmiljøet, havde han også vidst, hvad der var rygter og ikke var rygter. Det er også det, jeg har kritiseret ham for, siger Kim Andersen.
Danskeren rystede ligeledes på hovedet over, at Seelinger bebudede sit kandidatur, når han samtidig var ærespræsident for den klasse, som netop var blevet fjernet fra det olympiske program.
- Jeg meddelte selv Seeliger, at det var for nemt at gennemskue hans motivation. Bagefter skyndte han at melde ud, at det var han ikke længere. Altså, det er jo useriøst. Du kan ikke være ærespræsident det ene øjeblik og lægge afstand det næste, fordi du nu vil vælges som præsident (i World Sailing, red.).
Åbnede en flanke for kritikerne
Kim Andersen siger, at han ønsker at skabe fremdrift og udvikling, men når han konstant skal forholde sig til historikken, føler han, at World Sailing spilder tiden i forhold til at udvikle sporten.
Han vil hellere fokusere på de ting, der rent faktisk er sket siden, at han i 2016 tiltrådte.
Ved OL i 2024 vil sejlsportsdisciplinerne, modsat tidligere, have ligevægt mellem mandlige og kvindelige deltagere. Antallet af deltagere i parasejllads er steget med 30 procent, og disciplinen arbejder på at vende tilbage på det paralympiske program. ESailing (virtuel sejlsport, red.) har oplevet et popularitetsløft, og så er rækkevidden på World Sailings sociale platforme mere end fordoblet. Samtidig er antallet af tv-stationer, der sender World Cup-serien, steget fra 20 til 60 kanaler.
Men Kim Andersen har altså også været med til at fjerne eksempelvis finn-klassen fra det olympiske program. Og de kræfter, der blev sluppet fri herefter, mener Morten Brandt, at præsidenten undervurderede.
- Kim Andersen er oppe mod den gamle garde i international sejlsport, og han fik mange fjender ved det valg. Han har tænkt mindre på det politisk taktiske og ikke været god nok til at få folk med og få kommunikeret det ud uden for organisationen, hvilket er paradoksalt da han netop gik til valg på mere åbenhed og transparens. Det har gjort ham sårbar og åbnet en kæmpe flanke for modstanderne, der vil gå rigtig langt.
Strid om dyr flytning af hovedsæde
Udsættelsen af OL har sat rigtig mange nationale og internationale forbund under pres. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) fortalte tidligere på måneden, at der er afsat op mod 150 millioner dollars til at sikre, at forbundene kan holde skruen i vandet.
I World Sailing har man gennemført en del besparelser og udskudt projekter, ligesom medarbejderne er gået tyve procent ned i løn, siger Kim Andersen. Tiltag, der har gjort, at man nu har et budget, der hænger sammen indtil de olympiske støttekroner lander.
Præsidentens modstandere har imidlertid rettet fokus på nogle af unionens tidligere økonomiske dispositioner, og særligt flytningen af hovedsædet fra Southampton til en dyrere lokation i London for tre år siden har vakt harme hos dem.
Det norske medie Seilmagasinet har skrevet, at den nye lejekontrakt i den britiske hovedstad gav meromkostninger på omkring 25 millioner kroner, og at der derudover var flytteomkostninger for omkring ti millioner kroner.
Da beslutningen om flytningen blev truffet, havde man ikke nogen viden om, at de forudsætninger, der lå i budgettet, ikke holdt, siger Kim Andersen.
Der var økonomiske lig i lasten.
- Når man bliver valgt til en præsidentpost, er det ligesom at blive gift. Man overtager svigermor og hele svigerfamilien også – med alt det, der måtte være, siger den danske sejlsportspræsident.
- Jeg vil helst ikke skyde på historikken, men det er klart, at når historikken begynder at skyde på mig, så er jeg nødt til at understrege, at de forudsætninger, den nyvalgte bestyrelse har ageret ud fra to måneder efter at være blevet valgt, er lagt af den tidligere bestyrelse, siger han.
- Det bliver nu brugt til at JEG har lavet en dårlig beslutning, og JEG har sagt noget. Det er en enig bestyrelse, der har truffet beslutningen. Det er ikke en Kim Andersen-beslutning, selvom det flere steder er forsøgt udlagt sådan.
Lejekontrakten i Southampton havde udløb i november 2017, og i et interview med Seilmagasinet har Kim Andersen sagt, at man var tvunget til at flytte.
Siden flytningen har Seilmagasinet undersøgt lejemålet i Southampton og fundet ud af, at World Sailings gamle lokaler står tomme her tre år efter. Mediet skriver også, at lejeaftalen godt kunne genforhandles - dog til en højere pris.
Det har fået Kim Andersens modstandere til at påstå, at den danske præsident lyver, når han siger, at den internationale sejlunion var tvunget til at flytte.
Hvad synes du, at alt den snakken i krogene fortæller om kulturen i international sejlsport?
- Jeg tror ikke international sejlsport er så meget anderledes end mange andre olympiske idrætsgrene. Få snakker i krogene, men det er meget støjende, siger Kim Andersen.
- Det, der har overrasket mig mest, er, at vi har så meget negativ politik i sejlsport, når sporten har et stort uudnyttet potentiale.