Den 36. udgave af den 170 år gamle kapsejlads America’s Cup er i fuld gang i New Zealand.
Tre både fra Italien, USA og Storbritannien har siden midt i januar kæmpet om retten til at udfordre værtsnationens forsvarende mestre i sejlsportens svar på motorsportens Formel 1.
En prestigefuld kapsejlads, som dansk sejlsport aldrig har haft en båd med i, selv om mange af Danmarks bedste olympiske sejlere har drømt om at vinde pokalen ’The Auld Mug’, der regnes for at være verdens ældste sportstrofæ.
Men America’s Cup er ikke bare en kapsejlads. Det er også innovativ maritim industri, hvilket er årsag til, at kapsejladsen kun afvikles hvert tredje eller fjerde år.
Enestående dansk succeshistorie
Holdene bruger mellem en halv og en hel milliard kroner på at designe nye både og sejl til hver udgave af kapsejladsen og købe de bedste sejlere til at omsætte designernes opfindelser til sportslige sejre.
Designteamet består af bådbyggere, sejlmagere og ingeniører, der har mindst lige så stor indflydelse på holdenes sportslige resultater som de mange berømte sejlere, der står i kø for at deltage.
Og i designdelen af den berømte kapsejlads, som fik sit navn i 1851, da den amerikanske skonnert ’America’ vandt den første udgave, er Per Michael Richelsen fra Hornbæk en enestående dansk succeshistorie.
Han deltager i America’s Cup for tiende gang. Nu som en del af det italienske hold Luna Rossa Prada Pirelli Challenge.
Debuterede i 1983
Den danske succeshistorie begyndte for 42 år siden, da Per Michael Richelsen som nyuddannet ingeniør og ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet i 1979 fik job hos den amerikanske sejlproducent North Sails i San Diego i Californien.
Fire år senere var den unge dansker som repræsentant for North Sails i 1983 med i sin første America’s Cup, hvor han var tilknyttet et britisk udfordrerhold fra Royal Burnham Yacht Club.
- Dengang var America’s Cup noget, der blev overstået på en sommer. I dag varer en udfordring mindst to år. Der er sket virkelig meget, og America’s Cup er det vildeste, man kan være med til i sejlsport, siger Per Michael Richelsen til DR Sporten.
Med ganske få afbrydelser har skiftende America’s Cup-hold lige siden hyret danskeren til at beregne, hvordan luft- og vandstrømninger påvirker de specialdesignede sejlbådes fart og manøvredygtighed.
-Når jeg tæller alt med, er jeg nu i gang med min 10. America’s Cup-udfordring, siger han.
- I starten af min karriere var jeg kun med til at udvikle sejlene. Men i dag arbejder hele designteamet tæt sammen som en enhed, fordi alle dele er lige vigtige.
Har revolutioneret sejlsporten
Da Danmarks ’Mr. America’s Cup’ debuterede i kapsejladsen, blev den afviklet i klassiske kølbåde. Siden da har Per Michael Richelsen været med til at revolutionere sejlsporten.
I de seneste ti år har holdenes designere udviklet kæmpe katamaraner med hårde vingesejl og højteknologiske enkeltskrogsbåde, som ved hjælp af hydrodynamik og aerodynamik flyver over vandet med små 100 kilometer i timen.
- Udviklingen er gået ekstremt stærkt. For 15 år siden ville ingen have troet, at America’s Cup skulle sejles i både på ’stylter’, som vi gør nu, griner danskeren med henvisning til to hydrofoils på hver side af bådene, som i et samspil med vindens fremdrift af bådene, får dem til at lette fra vandet.
I slutningen af 1980'erne var han i en kort periode med i designteamet hos Dansk America’s Cup Udfordring A/S. Men så fik han et tilbud fra den italienske udfordrer Il Moro de Venezia, han ikke kunne afslå.
Danskerens italienske hold nåede i 1992 America’s Cup-finalen, hvor holdet dog tabte til San Diego Yacht Club fra USA.
Økonomiske problemer
Fra Il Moro de Venezia skiftede Per Michael Richelsen til det amerikanske hold America One fra St. Francis Yacht Club i San Francisco, som deltog i udfordrernes cup i 2000.
Og til den efterfølgende cup i 2003 var danskeren hyret af tyske Illbruck Challenge, som imidlertid måtte trække sig inden kapsejladsen på grund af økonomiske problemer.
- Der har ofte været talt om at begrænse pengenes indflydelse i America’s Cup, så flere hold fra flere lande har råd til at deltage. Men det er aldrig blevet billigere, konstaterer han.
- Det er meget dyrt at designe og bygge nye bådtyper hver gang. Hvis man vil være med, er man tvunget til at følge med den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis hydrofoils. Ellers er man ikke konkurrencedygtig.
Fantastisk at vinde pokalen
Tyskernes retræte påvirkede dog ikke danskerens karriere. Inden America’s Cup i Valencia i 2007, den første i Europa siden 1851, havde Per Michael Richelsen tilbud fra tre hold.
Han valgte det forsvarende mesterhold Alinghi fra Schweiz og var for første og foreløbig eneste gang med til at vinde ’The Auld Mug’ i den 32. udgave af kapsejladsen.
- At vinde står altid skarpt. Efter så mange år var det en fantastisk oplevelse at være med til at vinde pokalen. Det var helt specielt, siger Per Michael Richelsen om karrierens højdepunkt.
Sejren blev fejret efter alle kunstens regler i den spanske havneby og gav danskeren mod på at fortsætte i sejlsportens hårdeste konkurrence, selv om han ikke længere var helt ung.
Men festen stoppede hurtigt.
Flyvende udvikling
Uenighed om retten til at arrangere den næste cup endte i et bittert retsopgør mellem danskerens vinderhold og den amerikanske udfordrer BMW Oracle.
Den juridiske strid endte på vandet i en særlig udgave af kapsejladsen, som amerikanerne vandt i en trimaran over schweizernes katamaran og gjorde USA til vært for den næste cup, der blev afholdt i San Francisco i 2013:
- Det var i den udgave, det lykkedes os at få bådene op at flyve i kortere perioder, husker Per Michael Richelsen om sin første udfordring med det italienske hold Luna Rossa, der blev sejlet i katamaraner med hårde sejl, der minder om en oprejst flyvinge.
En helt ny flyvende udvikling i America’s Cup med design af aerodynamiske og hydrodynamiske løsninger, som også prægede danskerens arbejde på det italienske hold fire år senere, hvor Bermuda var vært for kapsejladsen.
Og i den igangværende 36. udgave af America’s Cup er teknikken udviklet så meget, at målet er at holde sejlbådene flyvende over vandet fra start til mål.
- Hvis det mislykkes, og båden rammer vandet, koster det meget, fordi det tager tid at få den op at flyve igen, forklarer den danske ingeniør.
Hvor længe Per Michael Richelsen efter næsten 40 år i America’s Cup kan holde sig selv flyvende som designer i en af sejlsportens hårdeste konkurrencer, er han til gengæld usikker på.
Synger på sidste vers
- Jeg er glad for, at jeg har kunnet være med i så mange år. Det har været en fantastisk udfordring. Og jeg har været heldig at arbejde for et firma, som har kunnet se fordelen i, at de ansatte kommer ud og gør den slags, fordi det bringer knowhow tilbage til firmaets produkter, siger danskeren om sin arbejdsgiver North Sails.
- Hvis jeg kigger på min fødselsattest, tror jeg dog kun, jeg kan klare en America’s Cup-kampagne mere. Jeg er 65 år og synger nok snart på sidste vers. Jeg har tilbragt meget tid væk fra familien, og der kommer et tidspunkt, hvor man må sige, at nu er det nok.
Gået nærmere på klingen fornægter den danske America’s Cup-veterans konkurrencegen sig dog ikke:
_ Men lad os nu først se, hvem der vinder i år, og hvor cuppen så skal arrangeres næste gang, siger han og krydser fingre for, at hans italienske hold efter adskillige forgæves forsøg nu vinder den 170 år gamle kapsejlads for første gang.
Efter de tre udfordreres indledende sejladser i New Zealand er American Magic fra New York Yacht Club slået ud efter en alvorlig kæntring, som gjorde amerikanernes båd ukampdygtig i to uger, der betød, at slaget reelt var tabt.
Fra den 13. til 22. februar møder Luna Rossa det britiske mandskab fra Ineos Team UK i udfordrernes finale. Den båd, der først vinder syv sejladser, møder Emirates Team New Zealand i America’s Cup-finalen, som sejles fra 6. til 15. marts.