Sådan kan du følge Landsstævnet på DR

Torsdag aften bliver Landsstævnet 2017 skudt i gang. DR dækker begivenhederne tæt.

DGI Landsstævne 2017 åbner torsdag den 29. juni. I år er der tilmeldt 6700 efterskoleelever fra 61 efterskoler, og de er allerede igang med aktiviteterne. Her øves der på Aalborg Stadion til efterskolernes store opvisningsshow, der finder sted to gange under Landsstævnet. Der øves i store hold på flere tusinde elever, og her er det en situation fra træningen onsdag formiddag. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017) (Foto: © Henning Bagger, Henning Bagger)

Næsten fire års ventetid er forbi, og Landsstævnet 2017 er lige om hjørnet. I år er det Aalborg, der byder op til dans, gymnastisk, beachvolley, badminton og meget mere. Over 25.000 mennesker forventes at trodse de dystre vejrudsigter og deltage i de mere end 400 idrætsaktiviteter, der bliver udbudt fra den 29. juni til 2. juli.

DR er på plads og dækker begivenhederne fra tætteste hold på DR1 og dr.dk. Hvis man ikke kan få nok af den helt særlige landsstævnestemning, er der også rig mulighed for at komme en tand tættere på ved at følge DR Sporten på de sociale medier Facebook, Instagram og Snapchat (drsporten).

Her kan du se, hvordan programmet ser ud på DR1:

ONSDAG 28/6 PÅ DR1

  • 18.50 Sportnyt

  • 21.50 Sporten

TORSDAG 29/6 PÅ DR1

  • 18.50 Sportnyt

  • 20-21.30 Åbningsshow fra Havnen

  • 21.50 Sporten

FREDAG 30/6 PÅ DR1

  • 18.50 Sportnyt

LØRDAG 1/7 PÅ DR1

  • 18.50 Sportnyt

LØRDAG 1/7 PÅ DR.DK

  • 20-21.30 Verdensholdets sidste show fra Gigantium

SØNDAG 2/7 PÅ DR1

  • 10.15-12.00 Afslutningsshow fra Aalborg Stadion

MANDAG 3/7 PÅ DR1

  • 20.45-21.05 Bag om Landsstævnet