Cristiano Ronaldo er kåret til verdens bedste fodboldspiller i 2016.
Real Madrid-spilleren vandt mandag det franske fodboldmagasin France Footballs Ballon d'Or-kåring.
Det er fjerde gang i karrieren, at den 31-årige portugiser hædres med den prestigefulde pris. Han blev hædret som verdens bedste i 2008, 2013 og 2014.
Ronaldo var i 2016 med til at vinde Champions League med Real Madrid.
Sammen med det portugisiske landshold triumferede han i sommer ved EM i Frankrig.
/ritzau/