Når OL-faklen bliver tændt i Paris til sommer, bliver det med Rusland som deltager. Det besluttede Den Internationale Olympiske Komité (IOC) sidste år. Men det bliver alligevel ikke helt almindeligt for de russiske deltagere.
For IOC har netop besluttet, at de russiske og belarusiske atleter ikke må deltage i åbningsceremonien. Det skyldes, at atleterne fra de to lande kun må deltage som såkaldte individuelle og neutrale atleter – AIN'er – der ikke er tilknyttet et land.
Hans Natorp, der er formand i Danmarks Idrætsforbund (DIF), mener, at det er positivt, at IOC nu forsøger at håndhæve neutraliteten under de olympiske lege.
- Jeg er glad for, at man forsøger at afkoble de russiske atleter fra det russiske regime og propaganda-maskine og håndhæver neutraliteten, siger Hans Natorp.
Til sidste vinter-OL i Beijing i 2022 deltog russiske atleter i åbningsceremonien på den betingelse, at de skulle være neutrale. Her bar atleterne de russiske farver på uniformen, hvilket udløste kritik, men som IOC senere konkludere ikke brød reglerne.
- OL er bygget op om nationer og nationale markører, og lige præcis åbningsceremonien er nationernes indmarch, så det ville være et paradoks at skulle skabe plads til de neutrale atleter i åbningsceremonien.
Undtagelsen til reglen
Men det ændrer dog ikke på den grundlæggende danske holdning. Nemlig at Rusland slet ikke bør deltage, lyder det fra Hans Natorp.
- Jeg er bekymret for, at vi kommer til at se en gentagelse af, hvad vi har set til eksempelvis vinter-OL i Beijing i 2022, hvor Rusland skulle optræde under neutralitet og ikke måtte bruge deres flag, men alligevel havde de russiske farver på, siger Hans Natorp i DR’s podcast Tiden.
Tilbage i foråret 2022, efter Rusland invaderede Ukraine, blev russiske og belarussiske atleter udelukket fra flere internationale konkurrencer, og IOC fordømte Ruslands handlinger.
Alligevel endte det med, at de russiske og belarusiske atleter fik tilladelse til at deltage ved det kommende OL. Dog på den betingelse, at atleter, der aktivt støtter krigen, ikke kan konkurrere, og støttepersonale, der aktivt støtter krigen, ikke kan få adgang.
- Rusland er lige nu den undtagelse, der bekræfter reglen i forhold til, at alle skal kunne være der. Rusland overtræder så markant alle vores regler for fællesskabet, at det er forkert, at de får lov til at deltage. Også under neutrale rammer.
Selvom Hans Natorp påpeger, at sport er for alle, og at der skal være plads til alle, mener han, at man bør trække en streg i sandet, når det kommer til Rusland.
- Grunden til, at man slog hårdt ned på atleterne var, fordi man mente, at man beskyttede atleterne mod at blive brugt af den russiske propagandamaskine til at skabe en normal relation til resten af verden, siger Hans Natorp.
IOC oplyser i pressemeddelelsen fra i går, at der lige nu er 12 neutrale atleter med russisk pas og syv med belarusisk pas på listen til OL. IOC forventer, at 36 atleter fra Rusland og 22 fra Belarus vil deltage ved legene i Paris. Ved det seneste sommer-OL i Tokyo deltog 330 atleter fra Rusland og 104 fra Belarus.
Billede på det normale
Rusland selv har kaldt beslutningen om neutralitet for både illegitim og uretfærdig. Talspersoner fra Rusland har ved flere anledninger advaret mod at blande sport og politik og har desuden kaldt IOC dobbeltmoralsk for ikke at udelukke israelske atleter fra OL.
Hele ideen med OL er at lande og atleter kan mødes på trods af konflikter. Hvorfor er det du holder fast i, at russiske atleter ikke burde have lov at deltage?
- Det gør jeg, fordi sport lige præcis i Ruslands tilfælde i den grad er blevet institutionaliseret i propaganda-formål. For Rusland er sport blevet så kraftig en markør på en normal tilstedeværelse ude i verden, at det virkelig gør ondt på den russiske selvforståelse, når vi tager den fra dem, siger Hans Natorp.
- Det betyder omvendt også, at Rusland misbruger sporten til internt i landet at mobilisere en national følelse af, at de har lov til at gøre, som de gør, når de går ind og overfalder et land som Ukraine. Dermed bliver det undtagelsen, der bekræfter reglen.
Hør mere om, hvorfor Hans Natorp mener, at Rusland driver det en tand for vidt, i DR's podcast Tiden.