Tidligere under de Olympiske Lege i Rio bekræftede svømmeren Pernille Blume, at hun danner par med kajakverdensmester René Holten Poulsen.
- Ja, det er korrekt, skrev hun i en kortfattet mail til BT på spørgsmålet om, hvorvidt hun danner par med det danske kajak-es.
Siden har kajakroeren selv ikke kommenteret forholdet, efter han ankom til den olympiske by.
Men nattens guldmedalje til Pernille Blume fik den toptrænede jernmand til at reagere. På flere sociale medier hylder han nu den danske guldvinder.
- Det er min pige!! Olympisk mester på 50 fri!!!, skrev han blandt andet på Facebook, som man kan se her.
Mandag eftermiddag indleder René Holten Poulsen sit olympiske togt. Her ror han indledende heat i 1000 m enerkajak.