Det er svært at få armene ned over Danmarks olympiske titel i håndbold søndag, og dagen derpå flyver der også fortsæt stor ros afsted til håndboldlandsholdet. Senest er det IHF, der har kåret turneringens allstar-hold.
Først og fremmest er Mikkel Hansen blevet kåret til turneringens bedste spiller, og han er selvfølgelig også en del af turneringens hold. Men udover det er der også to andre danskere på holdet.
Det er højrefløjen Lasse Svan Hansen, der også var en af turneringens mest scorende spillere. Og så var der også plads til Niklas Landin i målet. Det er muligvis en anelse overraskende, da han ikke just havde sin bedste turnering. Omvendt var han der på de vigtigste tidspunkter.
Der er også tre franskmænd at finde på holdet.
Målmand - Niklas Landin (Danmark)
Venstre fløj – Uwe Gensheimer (Tyskland)
Venstre back – Mikkel Hansen (Danmark)
Playmaker – Nikola Karabatic (Frankrig)
Højre back – Valentin Porte (Frankrig)
Højre fløj – Lasse Svan Hansen (Danmark)
Stregspiller – Cedric Sorhaindo (Frankrig)
Turneringens bedste spiller – Mikkel Hansen
Turneringens topscorer – Karol Bielecki (Polen) 55 mål