Til dagligt er han målmand i Superligaklubben Esbjerg fB. Men når OL går i gang i Rio trækker han i landsholdets målmandstrøje. Til trods for det fine CV, er Lindy Aldahl - kendt fra programmet "rigtige mænd" på DR1 - overbevist om, at han er en bedre målmand.
Derfor har han udfordret Jeppe Højbjerg til en direkte duel, hvor Lindy har tre forsøg til at redde flest bolde i én af runderne. Det betyder en Jeppe Højbjerg i både fiskertøj og hundekostume.
Se om det lykkes Jeppe Højbjerg at redde boldene på trods af et stort hundehoved i videoen over artiklen.
Jeppe Højbjerg er ikke den eneste af de danske OL-atleter, som Lindy har været ude og teste formen på. Hver dag frem mod OL vil Lindy forsøge at vinde over atleterne ved hjælp af alt mellem himmel og jord.
Følg med her på dr.dk/sporten hver dag kl. 11. Se eller gense det første afsnit herunder.