Danmarks badmintonhåb i herresingle Jan Ø. Jørgensen var dybt, dybt skuffet efter nederlaget til indiske Srikanth Kidambi i ottendedelsfinalen ved OL.
- Det blev lidt af en fuser. Det er træls at stå her uden at føle, det var igang. Det var meget korte dueller i dag, sagde Jan Ø. Jørgensen efter kampen.
Han havde ingen forklaring på, hvorfor tingene ikke fungerede for ham i dag.
- Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal sige. Der er så mange ting, jeg ikke får tur i, sagde Jan Ø. Jørgensen.
Han havde svært ved at sætte ord på sin store skuffelse i nederlagets stund.
- Det er sindsygt frustrerende, at have brugt så lang tid på at træne op til det her, og så bliver det sådan en fuser, sagde Jan Ø. Jørgensen.