Dafne Schippers kan i nat løbe sig til en position som en af OL's store stjerner, og det kan sagtens være, at hun i mange år frem, vil være en af dem, der vil blive husket bedst fra legene i Rio de Janeiro.
Den 24-årige er også en god historie og et af den slags fænomener, der både skaber en masse fascination og en god portion mistanke. Og sådan er det jo - uretfærdigt eller ej - for mange, der opnår usædvanlige resultater.
Dafne Schippers med kælenavnet The Flying Dutchwoman er først og fremmest interessant, fordi hun er favorit til at vinde 200 meter, hvor hun er regerende verdensmester. Og med hende som spydspids er Holland medaljeoutsider i 4x100 meter.
Dafne Schippers var også med i finalen på 100 meter, hvor hun blev nummer fem. Men efter eget udsagn var hun generet af en mindre skade.
En anderledes figur
Men Dafne Schippers er også interessant, fordi hun adskiller sig markant fra den øvrige del af verdenseliten på 100 og 200 meter ved at være høj en lyshåret hollænder blandt sprintere fra USA, Jamaica, Elfenbenskysten og Bahamas.
Sidst, men ikke mindst er det hollænderens historik, som er ganske opsigtsvækkende. Som teenager var hun en særdeles talentfuld syvkæmper, og her kulminerede hendes karriere i 2013, hvor hun vandt bronze ved VM i Moskva.
Men Dafne Schippers' evner som sprinter var så store, at hun efter succes ved EM i 2014, hvor hun vandt guld på 100 og 200 meter, endegyldigt skiftede spor, og siden har hun kun været sprinter.
Ny europarekord
Ved VM i Beijing i fjor kom så det resultat, der skabte grobund for en historisk OL-præstation. Den tidligere syvkæmper fra Utrecht smadrede konkurrenterne på 200 meter og satte en ny europarekord med tiden 21,63 sekunder.
Den tidligere rekord på 21,71 tilhørte de østtyske sprintere Marita Koch og Heike Dreschler, der blev noteret for tiden i henholdsvis 1979 og 1986, hvor DDR var en stormagt i atletik og mange andre sportsgrene.
De eneste i historien, der nu har løbet hurtigere end Dafne Schippers er amerikanerne Marion Jones med tiden 21,65 og Florence Griffith-Joyner, som har verdensrekord i tiden 21,34 - sat tilbage i 1988.
Fælles for fire nævnte sprintere og deres tider er, at de stinker af doping. DDR's sportslige succeser byggede på statsstyret systematisk brug af doping. Marion Jones har siden indrømmet brug af doping i sin storhedstid. Og Florence Griffith-Joyner blev aldrig testet positiv, men i 1998 døde hun 39 år gammel, og meget indikerede brug af væksthormon.
Tvivlen er der
Dafne Schippers har aldrig været blandet ind i dopingsager, og hun erkender, at det er irriterende, at hun ofte bliver konfronteret med dopingspørgmål. Men de forsvinder nok aldrig. I hvert fald ikke så længe, hun er på sit nuværende niveau. Og slet ikke, hvis hun forbedrer sig. For mistanken kan man aldrig løbe fra.
I semifinalen på 200 meter i nat så det også ud som om, at Dafne Schippers var på toppen igen. Hun havde den bedste tid af alle og var med tiden 21,96 den eneste, der kommer under 22 sekunder.
Dafne Schippers var i samme semifinale som Elaine Thompson, der kom i mål i tiden 22,13. Jamaicaneren vandt guld på 100 meter, og kampen om guldet på 200 meter ligner en duel mellem de to. Men hollænderen lignede en, der i langt højere grad havde mere i sig, og derfor er det hende, der er guldfavorit.
Øverst på siden kan du se semifinalen fra i nat.
Flere verdensrekorder
Ved OL er der indtil nu blevet sat tre verdensrekorder. Almaz Anaya fra Etiopien skar hele 14 sekunder af den eksisterende verdensrekord i kvindernes finale på 5.000 meter. Wayde van Niekerk fra Sydafrika slog Michael Johnsons verdensrekord, da han vandt guld på 400 meter. Og så har Anita Wlodarczyk fra Polen forbedret sig egen verdensrekord, da hun vandt guld i hammerkast.
Det er svært at forestille sig, at Dafne Schippers snupper verdensrekorden på 200 meter. Men det er ikke utænkeligt, at hun sænker sin egen europarekord.
Finalen på kvindernes 200 meter løbes i nat 03.30 og kan ses direkte på TV2.