Scott Meenagh er en hærdebred brite med karseklippet hår. Han har humor og selvironi, og så er han udstyret med et charmerende smil.
Han har ét hoved, to arme, ti fingre og ingen ben. De manglende ben er en detalje, som der ifølge Scott Meenagh ikke skal bides så meget mærke i. Den 28-årige skotte gider ikke udtryk som ”i øvrigt”, ”men” og ”på trods af”, når man nævner hans navn. Han vil hellere tale om alle de ting, han har, kan, vil og gør.
Handicappet begrænser ham ikke, og episoden, der kostede ham benene, beskriver han selv som ”en dårlig dag på arbejde”.
Vejsidebombe i Afghanistan
Da Scott Meenagh var 21 år, var han i Afghanistan for at kæmpe mod Taliban som del af et britisk faldskærmsregiment. En dag var hans gruppe på mission i Helmand-provinsen for at lede efter udstyr, der tilhørte en soldat, som havde trådt på en vejsidebombe.
Ironisk nok endte Meenagh med selv at træde på en vejsidebombe, men skotten nægter at lade episoden definere ham eller hans liv.
- Jeg har denne historie, der handler om, hvordan jeg har mistet mine ben, og den hænger over mit hoved. Når jeg åbner et blad eller en avis, så ser jeg hele tiden historien om soldaten, der mistede sin ben, siger han til BBC.
- Men det korte af det lange er, at vi bare havde en dårlig dag på jobbet, og det skal ikke definere, hvem jeg er, resten af mit liv.
Fandt mening i sporten
Meenagh elsker udfordringer, og hans ambitioner er altid høje. Derfor faldt valget også på at blive faldskærmssoldat, som er en af de mest udfordrende uddannelser inden for militæret.
- Jeg så sådan på det, at hvis jeg skulle i krig, så skulle jeg i krig sammen med eliten, siger han til mediet CoachMag.
Han drømte om at blive professionel rugby-spiller eller soldat, men efter han mistede sine ben, blev de drømme slukket.
Derfor fandt han andre mål, og hans kærlighed til sport blev vejen frem i livet uden ben.
- Jeg har fundet mening i sporten. I sportens verden er der ingen, der interesserer sig for, hvordan jeg mistede mine ben. Proteserne er mine ben nu, og så har jeg da tænkt mig at bruge dem.
Han missede at komme med det britiske ro-hold til de paralympiske lege i Rio i 2016, og da han ikke kunne vente fire år med at få sin olympiske debut, så kastede han sig over discipliner, der kunne bringe ham til Pyeongchang.
Det ekstra gear
Da han under legene i Sotji i 2014 så, hvor meget udholdenhed, styrke og fokus, der skal til, for at dyste i netop de discipliner, så var han solgt.
- Når man har en fortid i militæret, så kan man altid finde det ekstra gear, der skal til, når det virkelig gælder. Det er den vigtigste ting, jeg har taget med fra min tidligere karriere – at bide tænderne sammen, når det virkelig gælder, siger han til BBC.
Ved vinter-PL har han deltaget i hele seks discipliner fordelt på forskellige distancer i langrend og skiskydning, men det er ikke blevet til medaljer for den ihærdige skotte.
Næste mål for Scott Meenagh: De paralympiske lege i Tokyo i 2020.