En tyfon har kurs mod Tokyo, beretter kloge vejrfolk med forstand på den slags. Spådomme om gentagelsesfaren for dansk håndbold-guld ved OL melder prognoserne intet om.
Og den store åbningssejr over de japanske værter, 47-30, gjorde os ingenlunde klogere på, om herrelandsholdet igen kan finde faktor 50 frem og sole sig i olympisk succes efter finalen den 7. august.
Men godt så det ud, svag japansk modstand til trods.
Mikkel Hansen lagde hurtigt en beroligende arm om skulderen på de (få) med nervøse trækninger, da han satte sit vildfarne pandebånd på plads med venstre, mens han - næsten simultant - tordnede Danmark foran 1-0 med højrehammeren. Småkomisk - og elegant.
Situationen efter trodsede selvsamme Hansens skruebold, godt hjulpet af harpiks, fysikkens love og pegede alle pile i retning af en udklassering.
5-0, 16-5, 25-14, og så var de første 30 minutter spadseret forbi uden skyggen af dansk tøven.
Selvfølgelig er navne som Mikkel Hansen og Niklas Landin dem, flest hamrer frem på tangenterne i internettets søgemaskiner, men under VM i januar kom hele Danmark pludselig også på fornavn med Mathias fra vestjylland. Gidsel, snurretoppen på højreback, blev verdenskendt i et land med 5,8 millioner indbyggere, og nu står han syv måneder senere til et OL og skal bevise, at han ikke er et 'one hit wonder'.
Åbningskampen mod Japan indikerede - igen - at der er mere humlebi end døgnflue over danskernes nummer 33. I sin 18. landskamp fløj Gidsel ufortrødent videre, strøede om sig med afleveringer, som normalt ville kvalificere ham til de finere europæiske klubadresser, mens finterne sendte japanske forsvarsspillere mod de yderste prefækturer af millionbyen Tokyo. Imponerende uimponeret, 22-årige Gidsel.
Kontrol hele vejen - og plads til smil
I Danmarks mål brugte Niklas Landin første halvleg på at redde bolde og råbe 'løb, løb, løb' til sine holdkammerater. Der blev lyttet, må man bare sige. Holdkammeraterne stormede nemlig over japanerne, og da Kevin Møller overtog positionen på det bolsjestribede kontor efter pausen, fortsatte han i samme spor.
Modsat skiftede landstræner Nikolaj Jacobsen lidt rundt i bagkæden efter 40 minutter, gav Mikkel Hansen pause og bragte Mads Mensah i spil til at servicere Mathias Gidsel og Jacob Holm på backerne. Det slap han ganske hæderligt fra.
Mensah trådte bredt, hvilket skabte plads til Jacob Holm, der - som altid - stormede mod mål, direkte gennem et decideret usammenhængende japansk forsvar, og bragte Danmark foran 34-30. Ni mål i alt af ham denne aften, flest af alle.
At Henrik Møllgaard listede, nej spurtede afsted, og scorede i kontrafasen før pausen, var både stort og overraskende, men dagens notabene bør retfærdigvis være Lasse Andersson.
Bagspilleren med den alenlange skadeshistorik har på ihærdig vis overvundet to knæskader, som uden stor vilje i et genoptræningslokale ofte bliver enden på en håndboldkarriere.
Den indebrændte lyst til at spille håndbold strålede ud af Andersson, når han plukkede målsøgende modspillere til sig og lukkede ned. Frikast. Også offensivt var der smæk for skillingen, når han i kontrafasen løsnede sit ganske glimrende skud.
Intet nyt er godt nyt, siges det.
Danmarks håndboldherrer er stadigvæk forfærdelig gode til det spil, vi i sin tid selv opfandt. Og da Kevin Møller - efter flere mislykkede forsøg - scorede til 43-28 fra eget felt og så bolden hoppe heldigt mellem hænderne på en japanske målmand i fuldt firspring fra sidelinjen, var det svært at skjule smilene - også for os med mundbind.
Danmarks kurs mod OL-guldet er sat. Så må vi se, hvilken vej tyfonen udenfor Tokyo har tænkt sig at tage.
Du kan se et sammendrag af kampen i toppen af artiklen.