Skader er en uundgåelig del af enhver atlets karriere, og sådan har det altid været. Hvordan undgår man på bedste vis at blive skadet? Hvordan kommer man bedst tilbage fra en skade?
Skadesbekymringer fylder dog mere for særligt én gruppe.
Forskning viser nemlig, at paralympiske atleter har større risiko for at blive skadet i forhold til olympiske. Ved PL i 2016 pådrog 12 procent af atleterne sig en skade sammenlignet med otte procent af OL-atleterne.
Det er især paraatleter, der primært bruger overkroppen til at konkurrere med, fordi de har nedsat funktion i underkroppen – eksempelvis kørestolsbrugere – der er i den udsatte gruppe.
Det skyldes, at overkroppen i højere grad bliver belastet, når der ikke er så meget hjælp at hente i benene, men siden 2016 har andelen af skader været nedadgående for hvert afholdt sommer- og vinter-PL. Det viser en samling af registrerede skader siden 2016, som de nationale forbund har indrapporteret.
Faldet skyldes den øgede viden på området, og i Parasport Danmark er man også blevet bedre til at skadesforebygge, siger Morten Blomgren Andersen, der er formand for de medicinske udvalg i Parasport Danmark og var med som cheflæge i Paris ved det netop overståede PL.
Han forklarer, at hovedparten af det skadesforebyggende arbejde foregår, helt op til fire år inden legene begynder og nogle gange i endnu længere tid.
- Det er det lange, seje træk for at få vævet bygget stille og roligt op. Det tager lang tid for vævet at tilpasse sig en ny belastning.
- Hvis jeg begyndte med at være kuglestøder, ville jeg jo være fuldstændig ødelagt i kroppen efter bare en træningsseance, og det er jo dét, man for enhver pris skal undgå med de her topatleter, siger Morten Blomgren Andersen.
Ladcykel og specialdesignede kørestole
Selvom en stor del af arbejdet for at forebygge skader foregår, inden PL overhovedet er begyndt, betyder det ikke, at arbejdet stopper, så snart atleterne har indfundet sig PL-byen.
En undersøgelse fra PL i 2016 viste, at atleterne bevægede sig omkring seks kilometer i den paralympiske by. En betydelig belastning for atleter, der eksempelvis mangler et ben eller bruger armene til at komme frem, fordi de sidder i kørestol.
Derfor har transport også været et vigtigt fokuspunkt for Parasport Danmark, så de danske paraatleter ikke bliver unødigt belastede.
- Før vi rigtig fandt ud af, hvor stort problemet var, havde vi en ladcykel med i Rio, hvor Peter Rosenmeier sad i den, mens hans træner kørte ham rundt for at mindske belastningen, siger Morten Blomgren Andersen.
En noget lavpraktisk løsning, der sidenhen er blevet erstattet af elektriske kørestole, som bliver stillet til rådighed. Under PL i Paris afprøvede Peter Rosenmeier desuden prototypen på en specialdesignet segwaykørestol, som han ifølge Morten Blomgren Andersen kørte i omegnen af 100 kilometer i.
Prinsesse Benedikte er protektor for Parasport Danmark og så flere af de danske atleter til PL. Hun fik også muligheden for at prøvekøre Peter Rosenmeiers elektriske kørestol, da hun mødte atleterne i Paris:
Det hører desuden heller ikke til sjældenhederne, at der bliver bestilt en taxa til atleterne, hvis den offentlige transport af den ene eller anden grund er utilstrækkelig.
- Det duer ikke at stå og vente på en bus i fire timer med et proteseben. Der er vores Chef de Mission, Niklas Bjaaland, meget firkantet. Det skal fungere, siger den danske cheflæge.
Cheflæge og deltidspedel
Morten Blomgren Andersen havde en noget blandet rolle under PL, hvor han udover sine pligter som læge også havde tid til at hjælpe med mere praktiske opgaver, som for eksempel at feje terrassen efter noget byggerod.
At der har været tid til at agere pedel er et tegn på, at forberedelsen op til PL har været optimal, og cheflægen blåstempler også den danske forebyggelsesindsats i forhold til skader, som har været en velsmurt maskine.
- Det er gået supergodt.
- Vi havde en cykelrytter (Martin Heggelund, red.), der styrtede, og så måtte vi jo tage vores frivillige tolk med, hoppe ind i den første bil og tage af sted mod hospitalet. Det er en del af vores beredskabsplan, og det er sådan, vi gør, siger Morten Blomgren Andersen.
Han afslører samtidig, at det er første gang, at netop den del af beredskabsplanen har været i brug, og Martin Heggelund nåede også at blive klar til mændenes linjeløb et par dage efter. Et udtryk for, at de tidligere erfaringer er blevet udnyttet til fulde, hvis man spørger Morten Blomgren Andersen.