Fodbolden har Messi. Eller Cristiano Ronaldo ‒ alt afhængig af, hvem man idoliserer.
På den anden side af Atlanten har de den levende legende og syvdobbelte Super Bowl-vinder Tom Brady. Og basketball-ikonet LeBron James.
Topnavne fra sportens verden, der med garanti har mere end én ting til fælles; dedikation, talent og rå viljestyrke. For bare at nævne få.
En overordnet fællesnævner ville med moderne slang kunne staves med fire bogstaver: G.O.A.T.
Greatest Of All Time. Den bedste nogensinde.
Og skal man kigge efter en ligesindet i håndboldmæssig forstand, en pendant til den argentinske troldmand og co., kunne pilen vel sagtens pege på den danske håndboldspiller Mikkel Hansen?
Hansen, en fasttømret del af verdenseliten. Ingen tvivl om det.
Men er det alligevel at tage munden for fuld, hvis man placerer den 33-årige danske superstjerne i samme kategori som Messi, Brady og LeBron?
Måske. Måske ikke.
Men hvis vi nu alligevel leger lidt med tanken … hører den danske Paris Saint-Germain-stjerne så ikke til blandt de bedste håndboldspillere nogensinde?
Den dobbelte verdensmester har indledt jagten på sit andet olympiske guld ‒ og i kampen mod Portugal overgik han sydkoreanske Kyung-shin Yoon på alle tiders olympiske topscorerliste. Med 133 scoringer fordelt over fire olympiske lege.
Er det ikke præcis den type stof, legender er gjort af?
En umættelig sult
Thomas Ladegaard er håndboldhistoriker og har bl.a. forfattet bøger som 'Bolsjedrenge og jernhårde ladies' og 'Håndboldens legender'. Og ifølge Ladegaard har Mikkel Hansen på mange områder som én af de største danske sportsmænd gennem tiderne sat et afgørende præg på dansk eliteidræt.
Han beskriver Hansen som en fusion af foreningslivets bløde værdier og den kompromisløse, ekstreme vindermentalitet, der kun kendetegner de allerstørste internationale atleter.
Altså dem med den umættelige sult på sportslige højdepunkter og de urokkelige ambitioner om at nå til tops.
På mange måder har Hansen været foregangsmand med sin utrættelige stræben efter det perfekte, mener Ladegaard.
Hansen har flyttet grænser og sat barren ufatteligt højt. Gang på gang.
- Mikkel Hansen er et produkt af det danske foreningsliv. Det er 'Mikkel mod mobning'-projektet et bevis på. Men hans fascination af især amerikansk basket og for eksempel LeBron James og den rå vindermentalitet, der hersker derovre, er også en stor del af ham.
- Da Viktor Axelsen efter sin guldtriumf i Tokyo blev spurgt: 'Og hva' så nu?'. Fordi han både har vundet All England, VM og nu OL. Så tænkte jeg straks, at det ville man i hvert fald aldrig have spurgt en kontant vindertype som Michael Jordan om? For når man har vundet én gang, skal man jo vinde igen. Og igen. Netop den tankegang, tror jeg, Mikkel Hansen har taget til sig. Det er ikke nok bare at vinde. Du skal blive ved og ved, hvis du virkelig vil være én af de bedste nogensinde, siger Thomas Ladegaard.
- Og den sult har været banebrydende i dansk håndbold. Hansen har været med til at forandre mentaliteten for altid i dansk idræt. Til det bedre.
Ifølge Ladegaard er Hansen den bedste håndboldspiller, Danmark nogensinde har opfostret. Det er ikke til diskussion. Til gengæld er han mere påpasselig med internationalt at placere den danske landsholdsstjerne blandt de allerbedste nogensinde.
- Det ironiske er, at Mikkel Hansen nok kommer til at spille mod ham, som i mine øjne kan betegnes som den egentlige G.O.A.T., i OL-finalen. Nemlig Nikola Karabatic (franskmand, red.). I min verden er Hansen endnu ikke helt i top-10. Men det kan endnu en olympisk guldmedalje ændre på.
- For det, Hansen mangler, hvis man for eksempel sammenligner ham med Karabatic, er rekordlisten, påpeger Ladegaard.
I 2007 fik Mikkel Hansen som 19-årig debut på det danske landshold. Og med intet mindre end syv mål mod Sverige leverede den unge komet en formidabel entré og gav dengang en solid forsmag på, hvad der var i vente fra knægten fra Helsingør med den eminente skudteknik.
I løbet af de sidste 14 år på landsholdet er det så blevet 229 kampe og 1169 mål.
Hansen har været topscorer ved VM to gange.
Han er blevet kåret som den 'mest værdifulde spiller' et utal af gange ved de store slutrunder. Senest efter VM-triumfen i Egypten i januar. Og i øvrigt også ved de olympiske lege i Rio for fem år siden.
Trofæskabet tæller både EM-, VM- og OL-guld.
Og så er Hansen kåret tre gange som verdens bedste håndboldspiller. Noget, som kun den franske superstjerne Karabatic, kollegaen fra Paris Saint-Germain, også har opnået.
En indædt vinder
Den mangeårige holdkammerat Henrik Møllgaard var med fra den spæde start den junidag for 14 år siden, hvor den fremadstormende Hansen debuterede i rødt og hvidt.
- Talentet var uomtvisteligt. I dagene efter kampen var jeg dog en smule sur … for jeg havde egentlig håbet på, at det var mig, der var den næste i rækken. Men inderst inde kunne jeg jo godt se, at det nok alligevel ikke helt ville ende sådan. Og fra den dag har Mikkel jo bare været ekstremt dygtig, siger Henrik Møllgaard, der i snart 15 år har udkæmpet slag i rødt og hvidt side om side med Mikkel Hansen.
- Mikkel har været en indædt vinder fra dag et. Det er han stadig. Han stiller kæmpe krav til sig selv og lige så store krav til resten af holdet, siger Møllgaard.
Den rutinerede bagspiller har dog de sidste par år lagt mærke til, at den kontante Hansen trods alt har fået slebet nogle kanter af med tiden.
- Han har altid stillet store krav til sine omgivelser. Tidligere gjorde han det bare på en langt mindre pædagogisk måde, end han gør i dag. Det var ikke, fordi han konstant gik rundt og belærte folk om, hvad der var rigtigt og forkert. Men han har nok ikke altid kunnet forstå, at andre ikke nødvendigvis opfangede de samme detaljer på banen lige så hurtigt, som han selv gjorde.
- Nu går han omvendt rundt og coacher de unge og samler dem lidt op. Han sørger for, at alle får bragt sig selv i en gunstig position i kampene. Tidligere tog han nok bare for givet, at det var indlysende for enhver, hvad der skulle gøres... I dag har han fået en helt anden rolle. Han er mere en leder og forsøger virkelig at få skubbet de unge frem. Det er stærkt at se. Det var der slet ikke tegninger til for bare få år siden.
Den udvikling har den danske landstræner Nikolaj Jacobsen også bemærket. Og det kan bl.a. tilskrives den nylige rolle som forælder, mener Jacobsen.
- Måske kommer lederrollen i kraft af, at han også er blevet far. Han har fået et helt andet ansvar, som han måske har taget med sig videre.
- Der er med tiden blevet skiftet en del ud på holdet, og der er kommet unge spiller med, som har brug for at blive guidet. Jeg tror, at Mikkel nyder at give sin erfaring videre.
- Han ved også godt, at hvis vi skal vinde noget sammen, så har han brug for de unge mennesker. Og i sidste ende er det jo også det, det handler om for Mikkel, siger den danske landstræner.
Én ting mangler
I Ladegaards optik er Hansen på nippet til snige sig ind i alle tiders top-10 over de største spillere i historien.
Men én ting, mangler den hårdtskydende dansker trods alt.
- Hansen mangler en Champions League-titel. Men det kan han trods alt stadig nå. Han har kurs mod top-10, men han er oppe imod nogle hårde bananer som Magnus Wislander, Ólafur Stefánsson og Ivano Balic.
- Hvis det kan blive til en dansk finalesejr lørdag, så begynder vi at nærme os: At være dobbelt VM- og OL-mester? Det smager da af noget, siger Ladegaard.
Men det måske allervigtigste er vel egentlig, at man husker at nyde Hansens kvaliteter, mens tid er.
I dag klokken 14 spiller Mikkel Hansen og co. i første omgang semifinale mod Spanien.