Selv om Daniel Wagner lige havde tømt depoterne på det olympiske stadion i Paris, løbet sig selv helt ud for at sikre sig sin anden sølvmedalje ved PL, så var danskeren alligevel selvlysende af energi, da han fik luft til lungerne.
Han var aldrig favorit til at nappe en medalje, men efter 12.08 sekunders rask trav var det kun amerikanske Ezra Frech, som var hurtigere end danskeren, og den glæde kunne mærkes.
- Sådan, mand!, lød brølet, der kunne høres næsten helt i Danmark, fra Daniel Wagner.
- Der har været så meget pres på. Jeg kunne godt se, at jeg var tæt på guldet, men det her føles næsten som guld. Shit, jeg løb hurtigt. Det var vigtigt, at jeg gjorde det nu.
- Jeg gjorde det sammen med mit team. Hvis ikke det havde været for jer, så kunne det ikke lade sig gøre, siger Daniel Wagner.
Kunne både været blevet guld eller sidsteplads
Den umiddelbare eufori blev hurtigt afløst af følelsen af stolthed, da resultatet først begyndte at trække ind.
Især fordi Daniel Wagner selv var mere end bevidst om, at han ikke på forhånd var vurderet som en af dem, det skulle komme til at handle om.
- Man kan aldrig regne med noget her. Vi løber altid så ekstremt tæt, og vores klasse er så hardcore. Der er ikke noget, som er givet på forhånd.
- Man har først en ide om, hvor hurtig man er, når man står der. Det er et år siden jeg løb den senest, og jeg ved, at jeg er hurtig, men det er en kunst at få det til at hænge sammen.
- Det kunne blive alt mellem himmel og jord. Både guld eller en sidsteplads, siger Daniel Wagner.
Den danske atlet kunne fra atletikbanen se sin familie, der var på plads på det olympiske stadion i Paris, og netop det betød alt for den dobbelte medaljevinder ved årets PL.
- Jeg tuder ikke ret tit, men jeg er så stolt. Det betyder alt at have min familie med. At kæmpe så hårdt uden at kunne dele det med nogen, så at de er her nu, betyder alt.
- Vi er megaegoistiske os sportsudøvere, så at få det til at gå op i en højere enhed og kunne dele det med andre. Det er det, det hele handler om, siger Daniel Wagner.