Emma Lund har efterhånden et relativt bugnende medaljeskab hjemme i København fyldt med både EM- og VM-medaljer.
Og når den danske paracykelrytter vender hjem fra de paralympiske lege i Paris skal hun finde plads til mindst én medalje mere.
For onsdag formiddag sikrede 27-årige Emma Lund sig bronze i enkeltstartsdisciplinen i sin PL-debut efter lidt af en gyserafslutning.
Og tidligt onsdag eftermiddag fik den danske rytter så også, endelig, sin medalje om halsen. Til stor glæde for hovedpersonen selv.
- Jeg synes, det er uvirkeligt. Det er helt surrealistisk. Ubeskriveligt, sagde Emma Lund, da DR Sporten fangede hende efter medaljeceremonien.
Se øjeblikket fra medaljeoverrækkelsen i videoen over artiklen.