- Pis! Pisse lort!
Martin ligger i sengen på hotelværelset. Fødderne oppe.
Sidste etape af Tour de France 2018 med fransk kommentering kører i fjernsynet.
Hans far kæmper for at få ham op. Højdepunktet ved hele turen foregår lige nu, og de misser det, men der er ikke noget at gøre. 1200 kilometer i sadlen har sat sine spor. Specielt på Martins venstre fod, der nærmest ikke er andet end en stor samling af vabler, og hvor hans ene tånegl er ved at falde af.
Udenfor hotellet kører verdens mest prestigefyldte cykelløb - og kulminationen på hele turen til den franske hovedstad for far og søn - forbi i høj fart.
Men nu, seks år senere, står han der så igen, 41-årige Martin Heggelund. I Paris. Med en cykel ved siden af sig. For onsdag debuterer han ved de paralympiske lege i byernes by, når han ruller ud på herrernes enkeltstart i T2-klassen.
Men vejen dertil har langt fra været smertefri.
Fra Køge til Paris
Martin har Cerebral Parese (CP), som er en hjerneskade, der påvirker evnen til at styre bevægelserne og musklerne. Der findes forskellige grader af CP, som også er kendt som spastisk lammelse. I Martins tilfælde har han motoriske udfordringer flere steder i kroppen og balancebesvær. Værst står det til i højre side, hvor muskulaturen i armen og benet er noget svagere end i venstre side.
Lige siden han så Tour de France i tv for første gang som barn, har Martin haft en interesse for cykling og især verdens hårdeste cykelløb. Det inspirerede ham i 2017 til selv at prøve kræfter med lange cykelløb på trods af sit handicap. Derfor spurgte han sin far, Mogens, om han kunne tænke sig at cykle til Paris på en tandemcykel for at se sidste etape af Tour de France på Champs Elysees.
Efter et par overtalelsesforsøg overgav Mogens sig, og i sommeren 2018 brugte de otte dage på at cykle hele vejen til den franske hovedstad. Turen satte for alvor gang i Martins karriere som paracykelrytter, som onsdag kulminerer i samme by, som satte gang i det hele, når han debuterer ved de paralympiske lege.
Krisen på muren
Turen til Champs Elysees i 2018 gik fra Bjæverskov lidt udenfor Køge med stop ned gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig på tandemcykel.
Martin og Mogens har tidligere kørt motionsløb i Danmark på tandem og christianiacykel, og de trænede også – en smule ustruktureret måske – i året op til den store tur, men de havde ikke den store erfaring med de lange etaper.
Det skulle dog ikke stå i vejen for Martin, der ville bevise, at man kan komme langt med den rigtige indstilling.
- Jeg ville gerne vise folk i Danmark, at selvom man har et handicap, kan man godt noget, siger han.
Og lige netop den indstilling, blev der brug for et par gange undervejs. Den manglende erfaring viste sig nemlig på dag seks på den ikoniske stigning Mur de Huy.
- Det var den største fysiske udfordring, jeg har haft i mit liv, siger Mogens.
Mur de Huy er kendt fra Ardenner-klassikeren Fléche Wallonne, hvor løbet slutter på toppen af den 1,6 kilometer lange opkørsel, der i snit har en stigningsprocent på 9,6 og nogle steder stiger med helt op til 26 procent.
Allerede ved stigningens begyndelse klikkede Martins højre fod – hans gode side – ud af pedalen, og derfor måtte de to okse sig mod toppen med tre ben på den tunge tandemcykel.
- Dengang var jeg helt ny, og jeg kunne ikke lige finde pedalen igen, samtidig med at det var virkelig hårdt, og jeg var bange for at gå helt i stå, hvis jeg tænkte for meget over det, forklarer Martin.
Det var ikke en mulighed at holde en pause, og derfor var der ikke andet for end at køre videre. Efter 10 minutters nærmest lodret klatring kunne de to melde udsolgt, da de sluttede sig til resten af gruppen på toppen. De var kommet gennem minikrisen, men det skulle vise sig ikke at være den største på rejsen.
'Jeg kunne ikke gå'
På grund af Martins CP strækker han sin fod på samme måde som en balletdanser, når han går. Det samme gør han, når han cykler, så i stedet for at træde alle sine kræfter ud gennem fodens store trædeflade som de fleste andre, træder han den ud gennem tåspidserne.
Det bidrager også til balanceproblemerne, når han skal gå i dagligdagen. Derfor har han fået kommunal bevilling til en ankelskinne, der holder foden i en mere hensigtsmæssig vinkel, hvilket også er en stor hjælp for ham på cyklen.
Tilbage i sommeren 2018 havde Martin dog ikke fået sin skinne endnu, og derfor måtte han køre hele vejen fra Bjæverskov til Paris med sit ballettråd i pedalerne.
Det skabte problemer allerede på de første dage i Tyskland i form af blodige sokker som et resultat af mange timer i stramme cykelsko. Der blev truffet en beslutning om at klippe hul i spidserne af hans sko for at afhjælpe problemet med vablerne.
Det hjalp dog kun en smule, og bunken af blodige sokker blev større i takt med, at gruppen nærmede sig Paris.
Men selv ikke daglige smerter i foden kunne få Martin til at opgive sit projekt om at nå Paris på cykel.
- Når jeg først har sat mig noget i hovedet, gennemfører jeg. Så er det lige meget hvad. Jeg giver den alt, hvad jeg kan. Det viser, hvor viljestærk jeg er og mit gåpåmod. Jeg har en meget stærk vilje, forklarer Martin.
På trods af smerterne nåede far-søn-tandemen den franske hovedstad med resten af gruppen dagen inden den afsluttende etape af Tour de France.
Da de endelige nåede frem til hotellet, var det ren forløsning. Martin havde fuldført sin mission om at cykle langt, og nu var det endelig tid til at se verdensstjernerne. Der var dog bare et problem.
- Jeg kunne ikke gå.
I knap otte dage havde han ignoreret smerterne for at nå målet, men da han først havde krydset målstregen, var han og hans far helt tømte, som Mogens formulerer det.
Han forsøgte at få sin søn ud af sengen, men Martin havde kæmpet sig til Paris på ren og skær vilje, og nu havde han noget helt andet i hovedet.
- Jeg tænkte på, at folk ikke skulle træde på min fod. Så hellere blive væk end at komme alvorligt til skade, siger Martin.
Derfor måtte de efter otte dage med smerter på sadlen nøjes med at se det, de ellers var cyklet så langt for, i fjernsynet fra et lille parisisk hotelværelse, mens det hele udfoldede sig i gaderne udenfor.
Vil være selvstændig
Ærgrelsen over at have misset afslutningen på Tour de France var til at tage og føle på, men i dag er Martin lykkelig over, at han tog beslutningen.
Det har altid været vigtigt for Martin, der bor for sig selv i Roskilde og klarer hverdagens gøremål på egen hånd, at være selvstændig. Derfor fik han en masse gode snakke med sin far på turen, om hvordan han kunne cykle for sig selv uden at være afhængig af andre.
Løsningen blev en trike, der i bund og grund bare er en almindelig cykel, hvor baghjulet er skiftet med en aksel med to hjul på. Nummeret på ham, der kunne fikse sådan en cykel, fik de af landstræneren, og stille og roligt kom Martin i gang med at cykle selv.
Målet var aldrig at komme på landsholdet, men i stedet at træne kroppens balanceproblemer, og indtil for få år siden havde Martin aldrig hørt om PL.
Men onsdag får han sin paralympiske debut i en alder af 41.
- Det er ikke gået op for mig endnu, siger han.
Martin Heggelund får sin PL-debut onsdag klokken 10.14, når der køres enkeltstart. Du kan se det direkte på DR2 og DRTV.