Mens solen langsomt gik ned over byernes by, kom de danske atleter ind på Concorde-pladsen i den franske hovedstad til åbningsceremonien ved de paralympiske lege.
Og forrest var de to danske dressurryttere og fanebærere, Katrine Kristensen og Tobias Thorning Jørgensen.
- Det er ret vildt. Det bliver en kæmpe oplevelse, og nok det største, jeg kommer til at opleve i min karriere, fortalte Katrine Kristensen, inden de gik ind til ceremonien.
Danmark har sendt 32 atleter til legene i Paris, hvilket er flest i hele Norden. Til åbningsceremonien onsdag aften deltog 13.
De danske atleter stiller til start i ni forskellige discipliner: Atletik, badminton, bordtennis, cykling, dressur, kørestolsrugby, skydning, svøming og taekwondo.
I alt stiller næsten 4.500 atleter op til legene i Paris fordelt på 22 sportsgrene.
Du kan se Danmark entré i åbningsceremonien øverst i artiklen.