Søndag byder på et tidligt boksebrag i supersværvægt.
I boksesportens tungeste vægtklasse (91+ kilo) brager den 27-årige usbekiske kæmpe Bakhodir Jalolov i finalen sammen med det 22-årige amerikanske guldhåb Richard Torrez Jr.
To slagkraftige bulderbasser, der begge banede sig vej til den olympiske finale ved at knockoute deres seneste modstander.
Til gengæld er der også én nævneværdig forskel på de to olympiske kamphaner: Sværvægteren fra Usbekistan har nemlig siden 2018 bokset otte professionelle kampe, modsat søndagens amerikanske finalemodstander, der udelukkende har optrådt som amatørbokser.
Betyder det så, at den unge amerikaner er i overhængende fare for at blive slået til plukfisk af en brutal og nådesløs usbeker?
Nej, ikke nødvendigvis ‒ selvom det ellers var et dystert scenarie a la førnævnte, som flere af de gamle rotter i faget og ikke mindst den yngre generations spirende talenter frygtede ville udspille sig ved de olympiske lege.
Faktisk har det stik modsatte vist sig at være tilfældet.
I 2016 blev der ændret i det olympiske reglement, og pludselig var verdens største sportsbegivenhed ikke længere lukket land for professionelle boksere.
Det banebrydende tiltag fik dog hurtigt en hård medfart.
Bl.a. fra flere af boksesportens veteraner, som sandt for dyden ikke var særligt henrykte over beslutningen.
Tag bare den legendariske amerikanske boksetræner og tidligere bokser Freddie Roach, der i mange år har stået bag den filippinske superstjerne og mangedobbelte verdensmester Manny Pacquiao.
- Det ødelægger det hele, var den umiddelbare reaktion fra Freddie Roach, der selv var en del af USA's olympiske delegation i 1976.
- Jeg er stor fortaler for, at de bliver ved med at holde de to ting (prof kontra amatør, red.) adskilt. Jeg synes bestemt ikke, at det er godt for amatørbokserne, og det er en virkelig dårlig idé for profferne, har Roach slået fast.
I tidens løb har olympisk deltagelse været med til at kickstarte adskillige bokseres karriere. Det er prestigefyldt som intet andet. En oplagt mulighed for at tiltrække sig medieverdenens opmærksomhed og potentielt øge sin markedsværdi.
Et springbræt uden lige.
Men ville de hårdkogte proffer nu fremover prygle amatørbokserne fra start til slut på den olympiske kanvas ‒ og dermed frarøve morgendagens stjerner det olympiske rampelys?
Skepsissen var under alle omstændigheder stor.
I 2016 kvalificerede tre profboksere sig til OL i Rio. Men den historiske trio skuffede fælt og var end ikke i nærheden af at vinde ædelt metal.
Fem år senere har mere end 40 professionelle boksere ‒ på tværs af køn og vægtklasser ‒ så været i ilden. Men heller ikke denne gang har frygten for en ubønhørlig dominans vist sig at være begrundet.
Den olympiske turnering er ikke blevet overrendt af hårdføre boksere med tonsvis af dyrekøbte erfaringer fra et langt liv i ringen.
Regelændringen har derimod skabt en ny karrieremulighed for mange af ungdommens håbefulde boksere, der nu kan indlede jagten på titler i professionel boksning, alt imens de kan gå efter guldet og olympisk hæder.
Det er en udvikling, der glæder Danmarks Bokse-Unions (DaBU) formand, Lars Brovil.
På grund af den tidligere ret konsekvente adskillelse har DaBU nemlig ifølge Brovil tabt adskillige lovende talenter på gulvet, fordi de i en tidlig alder blev lokket af drømmen om at slå til som professionel.
Men nu er det altså muligt at kombinere det bedste fra begge verdener.
- Mange af vores ambitiøse unge boksere herhjemme ønsker at prøve sig af som prof. Men hurtigt finder de ud af, at den professionelle verden er et helt andet univers, hvor det ikke nødvendigvis er de to bedste, der møder hinanden i ringen, men snarere de to, der kan generere den største omsætning. Førhen fandt de først ud af det, da det allerede var for sent, men nu har de heldigvis en mulighed for at vende tilbage til amatørboksningen, siger Lars Brovil.
- Det er positivt, at unge boksere kan prøve sig af som proffe, samtidig med de kan bevare drømmen om at kvalificere sig til de olympiske lege ‒ hvor opmærksomheden omkring boksesporten er rigtig stor.
- På den måde har de mulighed for at tjene en skilling (som prof, red.), sideløbende med at de kan bevare deres amatørkarriere og rolle i foreningslivet, siger DaBU-formanden.
Den danske IBF-verdensmester i fjervægt, Sarah Mahfoud, ser heller ikke noget problem i, at profboksere på lige fod med amatørerne kan kæmpe med om guldet.
- Der er rigtig mange boksere om budet i den professionelle verden. Så det kan være svært at skille sig ud fra mængden. Hvis man får muligheden for at slippe igennem nåleøjet og kvalificere sig til OL, hvorfor så ikke benytte sig af den, hvis man potentielt kan skabe sig et endnu bedre udgangspunkt som professionel bokser? siger Sarah Mahfoud.
Skal en professionel bokser duelleres om titler, er der 12 omgange på programmet for mænd ‒ og 10 for kvinder. Her gælder det om at være snu, tænke taktisk og økonomisere med kræfterne.
Du skal med andre ord mestre at kunne skrue gradvist op for gassen. Det sidste du vil er at gå kold for tidligt!
En olympisk boksekamp tæller derimod tre omgange af tre intense minutter.
Fuld gas. Fra start til slut. Og dommerne uddeler point for hver slag, en bokser får langet over disken.
Så her er der ikke tid til at lurepasse.
Med den markante forskel in mente er flere ellers rutinerede proffer hurtigt blevet ekspederet ud af den olympiske bokseturnering i Tokyo.
Det kommer dog ikke bag på DaBU's formand.
- Mange frygtede, at amatørbokserne ville blive slået til plukfisk, og at de færreste ville kunne stå distancen. Men det har tværtimod vist sig, at mange af de professionelle boksere slet ikke har kunnet omstille sig til det hæsblæsende tempo, som olympisk boksning foregår i, siger Brovil.
De garvede og etablerede proffer har altså ikke formået at stjæle det olympiske rampelys fra den kommende generation af fremadstræbende amatørboksere.
Flere prominente navne har fejlet i forsøget på at indtage den olympiske scene. Bl.a. den franske IBF-verdensmester i super-fjervægt, Maïva Hamadouche, der overraskende kom til kort på en split decision allerede i 1/16-finalerne.
Med tre kampe under bæltet blev Albert Batyrgaziev til gengæld den første professionelle bokser til at vinde guld ved de olympiske lege. Den 23-årige russer udraderede al modstand på sin vej til finalen i fjervægt (57 kilo), og slutteligt besejrede han amerikanske Duke Ragan ‒ der også var stødt til de olympiske lege fra profboksningen.
Søndagens finale i supersværvægt bliver derimod en direkte kollision mellem en usbekisk profbokser og en amerikansk amatør.
Rutinen mod vårharen.
Kan det unge amerikanske boksehåb overvinde den garvede 201 centimeter høje kleppert fra Usbekistan med otte professionelle boksekampe? Usbekeren har vundet alle omgange med et enstemmigt dommerpanel i ryggen på nær én.
Vinder Torrez Jr. ville det være USA's første olympiske guld i boksning siden Andre Wards triumf i 2004 i Athen. Men det kræver, at han nedlægger Jalolov. Usbekeren, der netop slog Torrez Jr. bevidstløs i kvartfinalen ved verdensmesterskaberne i 2019.
Selv har Torrez Jr. ifølge The Washington Post slået fast, at han agter at forlade Tokyo som olympisk mester i supersværvægt.
- Det er præcis, hvad USA har brug for, sagde Torrez Jr. efter at have knockoutet den kasakhstanske forhåndsfavorit Kamshybek Kunkabayev i semifinalen.