Ingen kan følge med, når amerikanske Jaydin Blackewell sætter det ene ben foran det andet.
Det har den 20-årige amerikanske sprinter allerede vist én gang ved de paralympiske lege, og tirsdag aften viste han det så igen.
Her var amerikaneren, som har cerebral parese og dyster i T38-kategorien ved legene i Paris, så suveræn i 400 meter-finalen, at han allerede halvvejs havde opbygget et forspring af de større til de nærmeste forfølgere.
Forspringet blev han dog ved med at øge, og selvom han rent faktisk valgte at sænke farten et par meter før målstregen, vandt han stadig overbevisende og tangerede også sin egen verdensrekord på 48,49 sekunder.
Forleden vandt han i øvrigt guld og satte også verdensrekord på 100 meter-distancen i sin kategori.
Du kan se amerikanerens 400 meter-løb i videoen i toppen af artiklen.