VIDEO Tilbageholdt skiløber kæmper sig fremragende gennem løjpen

Først blev Adriano Solano tilbageholdt og sendt hjem til Venezuela, men onsdag var han alligevel til start ved VM i langrend.

Hvis Adriano Solano udgiver sine dagbøger, så er der med garanti flere end bare langrendsfanatikere, der løber ned i boghandleren.

Skiløberen fra Venezuela har nemlig haft en uge, der har budt på så mange oplevelser, at det næppe kan skrives i et bind.

På vej til VM i finske Lahti blev Solano nemlig stoppet i lufthavnen i Paris, hvor han blev tilbageholdt i fem dage, før han blev sat på et fly hjem mod Venezuela.

Soriano var angiveligt mistænkt for både terrorisme og narkosmugling af de franske myndigheder.

- De troede, han havde narkotika med i tasken, bare fordi han er mørk i huden og kommer fra Venezuela, udtalte landsmanden Cesar Baena til den svenske avis Expressen efterfølgende.

Men bedst som det så mest sort ud, vendte lykken pludselig vendte lykken for Soriano.

TV-stjerne hjalp Soriano tilbage

Den finske tv-stjerne Aleksi Valavuori begyndte en indsamling, da han hørte om Sorianos braste drøm om et VM i langrend.

Til sidst lykkedes det at få samlet penge nok til, at Soriano kunne købe en ny flybillet og rejse tilbage mod Finland.

- Jeg var sikker på, at min drøm lå i ruiner. Mine penge var brugt op og alt så ud til at være forbi for mig, sagde Soriano til Aftonbladet, da han landede i Finland sent tirsdag aften.

Onsdag var Soriano så til start i kvalifikationen til mændenes 15 kilometer langrend.

Desværre havde han lidt problemer med at holde sig på skiene, og til sidst måtte han udgå.

Om det var jetlag eller manglede rutine, melder historien ikke noget om endnu.

Humøret var dog heldigvis højt, da kameraet fangede Soriano i målområdet efter drømmen om en VM-kvalifikation var gået i opfyldelse.

- Jeg er kold, men lykkelig, sagde han til norske VG.

Du kan se nogle højdepunkter fra Sorianos løb i videoen øverst.