VIDEO Maja Jager færdig ved World Cup i Odense

Den tidligere verdensmester Maja Jager røg ud i kvartfinalen ved World Cup i Odense.

Det bliver ikke til en hjemmebanesejr i kvindernes recurve ved World Cuppen i Odense i denne omgang.

Fynske Maja Jager røg nemlig ud i kvartfinalen til Ya-Ting Tan fra Taiwan.

Den danske verdensmester fra 2013 kunne desværre ikke stille noget op mod superskytten fra Taiwan, selvom hun kæmpede flot.

De to skytter havde hver vundet to sæt og måtte derfor ud i et femte og afgørende sæt.

Her satte Tan pilen for struben på Jager, da hun tvang Maja Jager til at skyde efter en ti-points pil i sidste forsøg.

Desværre ramte Jager kun seks point, og dermed er danskeren færdig i kvindernes recurve.

Ya-Ting Tan er seedet som nummer et ved World Cup-stævnet i Odense og er i øjeblikket nummer to på verdensranglisten.