DR Sportens skæve juleklip er vores arkivkalender, der hver dag i december vil kunne tilfredsstille dit behov for spøjse klip fra sportens verden.
Som titlen angiver, vil vi langt fra kun hylde de bedste, hurtigste og smukkeste.
Vi vil derimod i højere grad fokusere på dem, som har trådt lidt ved siden af, eller dem som på anden måde har leveret noget opsigtsvækkende.
Morten Olsen-rappen
Dagens juleklip tager os med til fodbold-EM i 2012 i Polen og Ukraine. Forud for Danmarks sidste gruppekamp mod Tyskland lavede DR Sporten som optakt en lille ’musikvideo’ med landstræner Morten Olsen.
Midt i november i år valgte Morten Olsen at træde tilbage som landstræner, og hvilken bedre måde at hylde landsholdslegenden end at gense hans rap om blandt andet Portugal.
Morten Olsens karriere på og omkring landsholdet endte med at vare næsten 35 år – hvor af de 15 var som landstræner. Så selvom det ikke sluttede lykkeligt, fortjener han alligevel en hyldest.
Se den – indrømmet – fjollede video øverst i artiklen.