VIDEO Dansk PL-guldvinder jubler over DIF-samarbejde

Danmarks Idrætsforbund har overtaget ansvaret for PL-deltagelsen, og det skaber glæde hos atleterne.

- Flere ressourcer, bedre muligheder i den daglige træning, mere eksperthjælp. Alle de her ting.

Den danske PL-guldvinder i parabordtennis, Peter Rosenmeier, kan finde mange gode ting ved det faktum, at DIF har taget paraidrætten til sig og sidestillet PL-atleterne med OL-atleterne frem mod Tokyo 2020.

- Det her samarbejde kan være med til at skabe endnu bedre forudsætninger, end dem vi har, og det glæder jeg mig virkelig meget til, siger Rosenmeier til DR.

I videoen øverst i artiklen kan du se hele indslaget om DIF og den danske paraidræt.