SPORTSDAGEN Schmeichel og Leicester på svær mission

Der er uaflønnede håndboldspillere og stenrige fodboldstjerner på tirsdagens sportsprogram.

Kasper Schmeichel og Leicester City er slet ikke nået op på sidste sæsons højde i denne sæson. (Foto: © Jason Cairnduff, Scanpix)

KIF Kolding København – Ribe-Esbjerg HH

18:30, TV2 Sport

Optakten til KIF Kolding Københavns hjemmekamp mod Ribe-Esbjerg HH har været alt andet end almindelig, da klubbens sportschef, Lasse Boesen, i weekenden kunne oplyse til TV3 Sport, at spillere i forbindelse med deres ansættelse i klubben bliver gjort bekendt med, at de ikke altid kan regne med at lønnen falder til tiden.

Det kan KIF Kolding Københavns spanske stjernespiller, Antoni Garcia, skriver under på. Spanieren har ifølge TV2 Sporten ikke modtaget løn fra klubben i tre måneder.

I spillet på banen har det heller ikke kørt for KIF Kolding København, hvor formen har været noget svingende, så der er et vist pres på for at levere en positiv oplevelse for klubbens fans, når Ribe-Esbjerg HH i aften er gæster.

Leicester City – Sevilla FC

20:45, TV3+

Det har været en helt igennem rædsom sæsonen derpå for de engelske mestre Leicester, der roder rundt i bunden af Premier League og er i fare for nedrykning. I Champions League har Kasper Schmeichel og kompagni også ryggen mod muren, selvom et 2-1-nederlag ude mod Sevilla i det første opgør i 1/8-delsfinalen på ingen måde var en katastrofe.

Mere bekymrende for Leicester City var det dog, at spanierne så markant stærkere ud i kampen i Sevilla.

En 1-0-sejr vil sende Leicester City videre og selvtilliden må trods alt være på vej op. Englænderne har vundet deres seneste to kampe efter fyringen af mestertræneren Claudio Ranieri med to gange 3-1 mod henholdsvis Liverpool og Hull City.

Sevilla har tabt lidt af pusten i den hjemlige liga, hvor det blot er blevet til 1-1 mod Leganés og ligeledes 1-1 mod Alavés i de to seneste kampe.

Så muligheden for at den nye Leicester-manager Craig Shakespeare kan forlænge Kasper Schmeichel & co.'s europæiske eventyr er bestemt til stede.

Juventus F.C. – FC Porto

20:45, TV3 Sport 1

De italienske mestre står med særdeles gode kort på hånden før aftenens kamp i Torino, da det i den første kampe i Portugal blev til en 2-0-sejre til de zebrastribede.

Meget skal derfor gå galt for ’Den gamle dame’, der også er stærkt kørende i Serie A, hvor Massimiliano Allegris tropper topper tabellen med otte point ned til AS Roma på andenpladsen.

Italiener er desuden ubesejrede i de seneste 46 hjemmekampe på tværs af alle turneringer, så FC Porto skal levere et mindre mirakel, hvis det skal blive til mere Champions League for dem i denne sæson.