Tanker om kropsidealer og uhensigtsmæssige vægttab er en del af dansk topidræt.
Men det er ikke altid noget, der bliver snakket om. Tværtimod.
Det fortæller Majke Jørgensen, der er sportsernæringskonsulent hos Team Danmark.
- Spiseforstyrrelser er forbundet med skyldfølelse eller skam. Du kan føle, at du mangler kontrol. Derfor kan det også være forbundet med svaghed at lide af spiseforstyrrelser. Det kan være skamfuldt at bede om hjælp, fortæller hun.
Det er også en tendens, de tidligere har oplevet hos Dansk Orienterings-Forbund.
Her er spiseforstyrrelser ikke et fremmed fænomen.
- Det er vigtigt at huske på, at der er tale om udøvere, der drømmer om at præstere på højeste niveau. De har en meget stor drøm om, at de lykkes. Mange af dem er derfor villige til at gå langt. De er nysgerrige på, hvordan de kan optimere deres præstation. Men når det handler om kosten, er det tabubelagt. Derfor begynder atleterne at gå med det selv. Herfra kan tankerne opstå; vejer jeg for meget? Er jeg for tyk? Spiser jeg for meget? Hvad tænker andre om mig?, fortæller Lars Lindstrøm, der er sportschef i Dansk Orienterings-Forbund.
- Har du som udøver selv fokus på din ernæring, kan det starte en masse tanker. Derfor risikerer du til sidst, at det kan blive sygeligt, lyder det videre.
Der skal snakkes om tingene
For at undgå orienteringsløbere, der vejer deres mad i smug, kaster op efter aftensmaden eller springer morgenmaden over, har Dansk Orienterings-Forbund valgt at snakke om mad, vægttab og diæter, så alle kan høre det.
I samarbejde med Team Danmark har forbundet over en periode på et halvt år lavet en plan med diætister og sportspsykologer, så det er blevet en mere naturlig del af atleternes hverdag at snakke med hinanden om, hvorfor der bliver spist hvad, hvornår det gøres, og hvor meget der kommer på tallerkenen.
- Det er ikke en hemmelighed, at vi har haft udøvere, der har arbejdet med at optimere deres kost. Men vi har også oplevet, at det har været svært for dem. De får dårlig samvittighed overfor dem selv, og de har svært ved at følge kostplanerne. Ofte handler det om spise mindre eller veje maden. Pludselig kommer der et spørgsmål fra en anden: Hvorfor vejer du din mad? Det kan starte en masse problemer. For at undgå at udøveren skal have dårlig samvittighed omkring noget, der er en naturlig del af eliteidræt, har vi prøvet at få tingene ud i det åbne, fortæller Lars Lindstrøm.
Intet at skjule
Det kan lyde nemmere sagt end gjort, men hos Dansk Orienterings-Forbund har de bygget videre på en gammel tradition.
I mange år har det nemlig fungeret sådan, at de danske orienteringsløbere på landsholdet har skulle fortælle om deres sportslige mål for mesterskaber og træningslejre, mens de øvrige udøvere har lyttet.
Nu er det også blevet sådan, at orienteringsløberne skal fortælle om deres mål for kosten undervejs i deres oplæg.
På den måde er der ingen, der har noget at skjule eller gemme væk, når snakken falder på mad.
- Det er ikke for at sætte et unødvendigt fokus på spiseforstyrrelser. Det er for at sætte folk fri. Men for at kunne gøre det, har det også krævet en stor indbyrdes tillid på landsholdet. Den har vi. Når vi stiller os frem og siger de her ting på turene med landsholdet, så gør vi med det formål, at alle kan stole på, at vi godt kan sige tingene, som de er. Vi vil hinanden det bedste, og derfor er der en stor ærlighed og åbenhed omkring, hvad der foregår, lyder det fra Lars Lindstrøm.
Hvis du selv er eliteidrætsudøver og har brug for hjælp til en spiseforstyrelse, kan du kontakte Team Danmark gennem dette link.