Livstidskarantæne og alle resultater fra vinter-OL i 2014 annulleret.
Det var den besked, 28 russiske atleter fik af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) efter brug af doping ved OL i Sotji.
Men nu har Den Internationale Sportsdomstol (CAS) ophævet de 28 russeres livstidskarantæne fra OL. Og samtidig er deres resultater fra vinter-OL i 2014 er ikke længere annulleret.
CAS meddeler desuden, at yderligere 11 russere delvist har fået medhold i deres appel.
De 11 atleter har også fået ophævet deres livstidskarantæne, men CAS har besluttet, at de ikke får lov til at stille op ved det kommende vinter-OL i Pyeongchang, der begynder 9. februar.
De russiske atleter havde appelleret beslutningen fra IOC, som altså nu lider et kæmpe nederlag i kampen mod doping.