De to nykårede verdensmestre Maja Alm og Søren Bobach var også hurtigst, da landets bedste orienteringsløbere dystede om DM-guld på mellemdistancen i Mols Bjerge lørdag, oplyser Dansk Orienterings-Forbund.
Maja Alm vandt DM-guld i 5,5 kilometer med 29 poster i tiden 31 minutter og 43 sekunder foran Cecilie Friberg Klysner, der var tre minutter langsommere.
Hos mændene vandt Søren Bobach DM-guld i 6,9 kilometer med 32 poster i tiden 35 minutter og 59 sekunder foran Tue Lassen. Her var der mere spænding, da Bobach blot vandt med et enkelt sekund. /ritzau/