Farvel til den største: Phil ’The Power’ Taylor gør klar til at trække stikket

Dartsportens største navn nogensinde slutter karrieren i aften, hvis han taber sin VM-kamp.

Phil Taylor har løftet VM-trofæet 16 gange siden 1990. (Foto: © Leon Neal, Scanpix)

Tilnavnet har han tatoveret på højre arm. ’Power’ står der. På den venstre er der med blæk skrevet ’Glory’.

Styrke og hæder. To ord, som egentlig er ganske dækkende for Phil Taylors karriere i dartsporten. Med de tre små pile har han igennem årene mast en endeløs række af modstandere, og han har flere gange end nogen anden stået tilbage som den endelige vinder, når den sidste pil var kastet.

Men nu gør Phil 'The Power' Taylor klar til at trække stikket på karrieren. Verdensmesterskaberne i forbundet PDC, der er sæsonens største turnering, bliver den sidste for den trinde englænder.

Når han bliver slået ud – eller løfter trofæet den 1. januar – er det slut.

Herhjemme er Phil Taylor ikke et navn, der vækker genkendelse i den brede offentlighed, men i Storbritannien er han omtrent så stor, som man kan blive, når der ikke er tale om fodbold, tennis eller Formel 1.

Et snit på 100 point

Han er alletiders mest vindende dartspiller, og han har sat nye standarder for sporten, der i disse år oplever en sand guldalder med masser af tv-eksponering og støt stigende pengepræmier over hele verden.

En fremgang, som er fulgt i kølvandet på Phil Taylors årtier lange dominans ved skiven, der blev indledt med den første VM-titel i 1990.

Det fortæller hans danske kollega Per Laursen, der har mødt Phil Taylor ved flere lejligheder.

- Det, der har gjort ham så suveræn, er, at han har spillet på et helt andet niveau, end alle andre dartspillere har gjort. Han er en af de første, der spillede med et snit på over 100 (for tre pile, red.).

- Det er der bare ikke ret mange andre igennem tiden, der har kunnet før. Det gør de fleste mere eller mindre alle sammen nu, og det var det, der gjorde, at Taylor var så god, for der var ikke andre, der kunne komme op og spille på det niveau, som han spillede på, lyder Per Laursens skudsmål.

Eksplosion i præmiepenge

Selvom dart altid været en sport med en solid opbakning i England, så har den også lidt under et blakket ry skabt af – ikke altid helt usande – forestillinger om overvægtige mænd i tilrøgede lokaler med a pint of lager inden for rækkevidde.

- Da jeg først begyndte at spille opvisningskampe var det for 20 mennesker nede på pubben, hvis man var heldig. Og hvis vi var til en turnering i USA, skulle vi nå i finalen for at tjene udgifterne hjem, har han sagt til BBC om sine første år i karrieren.

Hårde tider, der for længst er blevet gyldne med en indtjening alene i præmiepenge, der overstiger syv millioner britiske pund. Da han blev verdensmester for første gang for 27 år siden var hovedpræmien 24.000 pund, men om 10 dage kan vinderen i Alexandra Palace i London sætte 400.000 ind på kontoen.

I 1993 forlod Phil Taylor sammen med en række af de øvrige spillere i toppen af ranglisten forbundet British Darts Organisation for at oprette et konkurrerende forbund med navnet Professional Darts Corporation i et forsøg på at skabe bedre indtjeningsmuligheder.

Et ikon

Som tallene antyder, lykkedes det til fulde, men det skete ikke med det samme, og da udviklingen kom, blev den i høj grad drevet af Phil Taylors store succes og høje sportslige niveau.

- Han har været med til at rykke sporten, og der er ingen tvivl om, at han er et kæmpe ikon. Uden ham havde dart ikke været så stor og populær, som den er i dag, siger Per Laursen, der også kalder Taylor en træningsnarkoman, der var med til at professionalisere sporten og rykke den væk fra sit ry som pub-sport.

Som han selv forklarede til avisen Independent i 2001:

-I løbet af året, når jeg ikke spiller de store turneringer, er jeg i træningscentret to til tre timer om morgenen og træner dart om eftermiddagen. Men før en stor turnering træner jeg dart fra 10.30 til 12 og så mere træning fra 13 til 15. Så tager jeg en ny pause, inden jeg træner i halvanden time igen.

Med flere titler på cv’et, end der er fjollede udklædninger blandt publikum til verdensmesterskaberne, er Phil Taylors vilje til at vinde uomgængelig.

Han har holdt sig på toppen i 30 år, siden han ved en tilfældighed blev introduceret til dart som 26-årig og allerede to år senere kunne løfte VM-pokalen. Han spillede kamp på sin bryllupsdag, og han havde pilene i hånden, dagen efter han hans mor døde.

Hårde ord og rivaliseringer

En ærgerrighed, der også flere gange har bragt ham i karambolage med modstanderne og ført til hidsige meningsudvekslinger i fuld offentlighed.

I særdeleshed med de to hollændere Michael van Gerwen og Raymond van Barneveld. Førstnævnte er verdensranglistens nummer et og den mest oplagte arvtager til Phil Taylors overherredømme. Han er ankommet til London med 28 sejre i streg.

De to var ellers så småt begyndt at nærme sig hinanden efter flere års intens rivalisering, men i løbet af denne sæson er de igen røget i totterne på hinanden, skriver guardian.co.uk. Det kulminerede, da Phil Taylor i et interview efter en sejr over Michael van Gerwen tidligere på sæsonen sagde, at han skulle "tage sig sammen".

Den skaldede hollænder Michael van Gerwen er formentlig det største talent, dartsporten har set, siden Phil Taylor trådte ind på scenen. (Foto: © Andrew Boyers, Scanpix)

Men uanset at han har en personlighed, som de største konkurrenter kan slå sig på, er han elsket blandt dartpublikummet i Storbritannien.

"Walking in a Taylor wonderland"

Modstanderen i 1/8-finalen er landsmanden Justin Pipe, der ikke skal forvente at få meget opbakning i Alexandra Palace i aften, når Phil Taylors walk on-sang 'The Power' med Snap! klinger ud.

Så tager de tusindvis af beduggede struber over og skråler den hyldest, der overalt følger historiens bedste dartspiller.

”There is only one Phil Taylor

One Phil Taylor,

Walking Along

Singin’ this Song

Walking in a Taylor wonderland”

Måske for sidste gang nogensinde.

Kampen mellem Phil Taylor og Justin Pipe er en del af lørdagens aftenprogram og kan ses på TV3 Sport.