66 år efter sin introduktion på OL-programmet peger meget på, at bådtypen finnjolle kan have skrevet sit sidste kapitel i den olympiske historie.
Kapitler, der specielt i bådtypens spæde start blev skrevet af danskere, med Paul Elvstrøm som den altoverskyggende skribent.
Men med den internationale olympiske komités erklærede mål om at skabe større ligestilling i udbuddet af discipliner, som mænd og kvinder kan stille op i, risikerer den legendariske bådtype nu at blive fjernet fra det olympiske program.
Det var under samme overskrift, at IOC for nylig besluttede at sløjfe letvægtsfireren i roning.
For Jonas Høgh-Christensen, der har vundet VM-guld i finnjollen og ved OL i 2012 sejlede sig til en sølvmedalje, vil det være et kæmpe tab for sporten, hvis finnjollen lægges på land i olympisk sammenhæng:
- Den er fundamentet for sejlsportens olympiske historie, så hvis man fjerner båden, hvordan skal man så koble olympisk sejlsport til legender som Paul Elvstrøm og Ben Ainslie?
Også i Dansk Sejlunion er man bekymret over udsigten til, at finnjollen snart skulle have dystet for sidste gang ved OL.
- Det vil være et åbenlyst tab for sejlsporten, hvis man fjerner finnjollen og erstatter den med en helt anden disciplin, siger Thomas Jacobsen, sportschef i Dansk Sejlunion.
Et råd under den internationale sejlunion, World Sailing, skal i maj beslutte, hvilke discipliner der skal være på OL-programmet fra 2024.
Forud for beslutningen har de nationale sejlunioner kunnet komme med sine egne forslag, men World Sailing har også selv nedsat en ekspertgruppe, som er kommet med seks forskellige bud på sportens fremtid i OL sammenhæng.
Jonas Høgh-Christensen har set de forskellige forslag, som blot med en enkelt undtagelse fjerner finnjollen fuldstændig fra OL-programmet, og han frygter, at den internationale sejlunion vil lytte mere til sin egen ekspertgruppe end forslagene fra de nationale forbund:
- Hvis man havde et godt alternativ på bordet, ville jeg kunne forstå det, men det virker bare ikke til at være sagen.
Kongedisciplinen
Finnjollen var første gang på OL-programmet i 1952 i Helsinki. Danske Paul Elvstrøm, der fire år forinden havde vundet sin første olympiske guldmedalje bare 20 år gammel i bådtypen Firefly, stillede op, selvom han egentlig var for let til at sejle den krævende bådtype.
Med en selvudviklet teknik, hvor Elvstrøm havde opfundet et hængestroppesystem, der gjorde det muligt for ham at hænge ud over siden af båden, formåede den unge dansker at manøvrere finnjollen bedre end konkurrenterne på trods af sin ringere vægt og muskelstyrke.
En genialitet, der ikke bare sikrede Elvstrøm guld i 1952, mens også førte den danske pioner øverst på skamlen ved de efterfølgende to olympiske lege i henholdsvis Melbourne og Rom.
I olympisk historie er Elvstrøm en af blot seks udøvere, der ved fire OL i træk har vundet guld. Et felt af guldatleter, som i øvrigt også tæller en anden finnjollesejler, englænderen Ben Ainslie.
Hvis finnjollen fremover ikke bliver en del af de olympiske discipliner, vil det samtidig betyde et kæmpe tab af olympisk historie, vurderer Thomas Jacobsen fra Dansk Sejlunion.
- Selvfølgelig mister man en masse historie, hvis man fjerner finnjollen. Det er en af klassikerne, og man kan kalde den en kongedisciplin i sejlsport.
For Jonas Høgh-Christensen vil et farvel til finnjollen også få konsekvenser:
- Fjerner man finnjollen, fjerner man ikke bare koblingen til de gamle legender, man fjerner også muligheden for at skabe nye, siger Jønas Høgh-Christensen.
Ingen båd for de tunge herrer
Finnjollen er en af tre bådtyper på OL-programmet, som styres af blot en enkelt person i båden.
To af klasserne er for herrer – finnjollen og laser-jollen – mens der blot er en enkelt for kvinder - laser radial-jollen, som den danske VM-guldvinder Anne-Marie Rindom blandt andre sejler.
Hvis finnjollen fjernes fra OL-programmet opnås dermed større lighed i udbuddet af discipliner mellem mænd og kvinder, men det vil samtidig indskrænke mulighederne for at deltage ved OL for mandlige sejlere, der vejer 90 kilo og mere.
Finnjollen kræver nemlig væsentligt mere tyngde at manøvrere end for eksempel laser-jollen, hvor de bedste sejlere i verden vejer mellem 70 og 85 kilo.
- Det er vigtigt for os, at der er en bådtype for herrer over 90 kilo på OL-programmet, fordi det er et stort udsnit af den danske befolkning, der vejer mere end 90 kilo. Så det vil begrænse vores rekrutteringsmuligheder, hvis den ryger af OL-programmet, siger Thomas Jacobsen fra Dansk Sejlunion.
- Rigtig mange atleter vil ikke kunne se sig selv deltage ved OL, fordi de er for store, og så finder de på at dyrke en anden sport. Det vil være skadeligt, supplerer Jonas HøghChristensen.
World Sailing Council træffer endelig beslutning om finnjollens olympiske fremtid den 15. maj.