Anne-Marie Rindom er i gang med et fremragende VM i vandet ud for Oman på den Arabiske Halvø. Den danske Laser Radial-sejler sikrede sig med en syvende- og en andenplads i torsdagens sejladser en delt førsteplads før stævnets afgørelse torsdag.
Anne-Marie Rindom ligger side om side med belgieren Evi Van Acker og med den forsvarende verdensmester Marit Bouwmeester på tredjepladsen, fire point efter.
Trods sine 24-årige er Anne-Marie Rindom en rutineret sejler og hun deltog ved OL i 2012, hvor hun blev nummer 13. I de efterfølgende år har hun støt bevæget sig op i verdenstoppen, hvilket sejre i et World Cup-stævne i Miami og en Europa Cup-sejr i La Rochelle tidligere på året bevidner.
Ved Finnjollernes VM på New Zealand kom Jonas Høgh-Christensen godt fra start - og førte undervejs - i onsdagens enlige sejlads. Siden faldt han tilbage og måtte også indkassere en straf, før han til slut kom i mål på en 20. plads. Det placerer ham på en samlet 23.-plads.