Formel 1-feltet er samlet i Baku til Azerbaijans grandprix, men Kevin Magnussen er ikke med. Danskeren er den første kører i Formel 1-historien, der idømmes karantæne efter det nuværende strafsystem, der blev indført i 2014.
Systemet svarer til de danske ’klip’ i kørekortet. Hvis en Formel 1-kører indenfor 12 måneder får 12 strafpoint, udløser det automatisk ét løbs karantæne, hvorefter tavlen er vasket ren.
Magnussen har fået sine 12 klip indenfor bare seks måneder. I marts fik han tre strafpoint i Saudi Arabien efter et sammenstød med Alexander Albon.
I april fik han to point for et sammenstød med Yuki Tsunoda i Kina og i maj gik det helt galt i Miami. Her fik danskeren i løbet af weekenden hele fem klip for flere gange at køre udenfor banen og for et sammenstød med Logan Sargeant.
De to sidste klip, der udløste karantænen, kom for 14 dage siden i Italien efter et mindre sammenstød med Pierre Gasly.
Mens Magnussen holder fri, er den anden dansker med licens til Formel 1, Mercedes´ reservekører Frederik Vesti, på plads i paddocken i Baku.
I denne weeekend er hans chancer for at debutere i Formel 1 måske større end nogensinde, for ved siden af det officielle reservekører-job hos Mercedes er han også reserve for McLaren og Williams, der benytter den tyske fabriks motorer.
Selv Haas F1 Team, der efter Bearman for en weekend er rykket op som stand-in for Magnussen, har nomineret Vesti som reserve.
At Vesti pludselig er reserve for næsten halvdelen af feltet skyldes, at McLarens, Williams´ og Haas´ sædvanlige reserve er optaget af løb i den amerikanske IndyCar-serie eller VM-serien for sportsvogne.
- En weekend som reservekører betyder, at jeg er klar til at køre løbet, at jeg træner, er med til alle møder og følger med i alle sessioner på banen, siger Vesti.
Trods en flot andenplads i Formel 2-mesterskabet 2023 lykkedes den ikke den 22-årige dansker at finde en plads i Formel 1-feltet i hverken 2024 eller 25.
Nu er Vestis største chance for at komme til start i et Formel 1 grandprix som stand-in for en af de faste kørere i teams, hvor han er nomineret som reserve.
Det kræver kun en sygemelding - så kan man blive Formel 1-kører
Og det er bare med at holde sig klar, for reservetjansen kan med kort varsel blive byttet ud med et plads i en F1-bil, og sker det, kan en god præsentation gøre ham eftertragtet i Formel 1-sammenhæng.
Det beviste køreren, der i denne weekend afløser Magnussen hos Haas F1 Team, Oliver Bearman.
I marts fik Ferraris Carlos Sainz akut blindtarmsbetændelse under træningen til Saudi Arabiens Grand Prix. Ferrari hentede deres juniorkører Bearman i Formel 2-paddocken, og overlod Sainz' bil til den 19-årige englænder.
Bearman greb flot den uventede chance for at vise, hvad han kan i en Formel 1-racer. Med en syvendeplads i løbet i Jeddah dannede han grundlaget for den kontrakt med Haas F1 Team, der betyder at han fra næste sæson overtager Magnussens plads permanent.
Kevin Magnussens nuværende teamkammerat i Haas F1 Team, Nico Hülkenberg, røg ud af feltet efter 2019-sæsonen, men holdt liv i sin Formel 1-karriere med et par solide stand-in indsatser for Racing Point-teamet, efter Sergio Perez og Lance Stroll på skift blev testet positive for Covid-19. Hülkenberg blev fulltime-kører for Haas F1 Team i 2022 og har nu sikret sig en flerårig kontrakt med Sauber/Audi-teamet.
Og så er der historien om Jean Behra.
I 1951, den kun anden sæson for Formel 1-VM, blev den franske stjernekører Maurice Trintignant sløj kort før starten til Italiens Grand Prix.
Hans team, Gordini, var afhængige af de startpenge, arrangørerne på Monza-banen ville betale for at have Tringtignant med i feltet. Gordini-ledelsen måtte derfor tænke hurtigt - og kreativt.
Den unge motorcykelkører Jean Behra var få uger forinden blev hyret som testkører, men var stadig meget uerfaren på fire hjul. Alligevel blev han iklædt Tringtignants hjelm og kørerdragt og sendt ud til start.
Alle troede, det var Tringtignant, der kørte, for Behra gjorde det glimrende, indtil Gordini-bilen brød sammen efter 29 omgange. Med sin ’hemmelige’ indsats i Monza grundlagde Behra en lang Formel 1-karriere, der sluttede, da han blev dræbt ved en træningsulykke op til Tysklands Grand Prix 1959.
Men der er også eksempler på kørere, der har ødelagt karrieren med en stand-in indats.
Jean-Louis Schlesser var i slutningen af 1980´erne en af verdens bedste sportsvognskørere, da han blev verdensmester i både 1989 og 1990.
Da Nigel Mansell blev ramt af skoldkopper inden Italiens Grand Prix 1988, hyrede Williams-teamet Schlesser som stand-in.
Franskmanden kvalificerede sig på en beskeden 22.-plads, og lå i løbet bagerst i feltet, da den førende Ayrton Senna (McLaren) med blot et par minutter tilbage skulle overhale ham med en omgang.
Den uerfarne Schlesser ramlede sammen med Senna, og ødelagde dermed muligheden for en fantastisk rekord: McLaren vandt 15 af de 16 løb i 1988 – kun på grund af stand-in Schlesser gik teamet glip af et historisk ’full house’.
For at Vesti (eller andre reserver) skal komme til start i et grandprix, kræves det, at han som minimum er med i kvalifikationen lørdag eftermiddag. Med andre ord: Hvis en af de faste kørere bliver syge eller skadet efter kvalifikationen er begyndt, er Vestis chancer for en stand-in indsats forpasset.