Konflikten i dansk kvindefodbold kan være startskuddet til en hel række af slagsmål indenfor idrættens verden. I takt med sportens stigende kommercialisering vil flere atleter nemlig forlange en større bid af kagen.
Det mener både aktive sportsfolk samt en sportsøkonom.
- Det kan virke som en øjenåbner for andre idrætsgrene. Hvis der kommer flere penge i sporten, vil man som atlet prøve at beskytte sig selv og opnå de bedste vilkår, så man står fornuftigt efterfølgende, hvis uheldet er ude og man for eksempel bliver skadet, siger Henrik Them, tidligere eliteløber og nu formand for Danmarks Idrætsforbunds Aktivkomite, der blandt andet fungerer som eliteatleternes talerør i idrætspolitiske spørgsmål.
Torsdag blev VM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Sverige aflyst. Den foreløbige kulmination på en længerevarende konflikt mellem Spillerforeningen, fodboldspillernes fagforbund, på den ene side og Dansk Boldspil-Union (DBU) på den anden.
Økonomi skiller parterne
Økonomien er en af de helt store knaster, der skiller parterne. Ifølge Spillerforeningen vil DBU ikke give de kvindelige spillere ‘et rimeligt økonomisk løft’ for deres indsats. På den anden side hævder DBU, at man har tilbudt modparten yderligere to millioner kroner om året.
Uanset hvem der har ret, er det en situation, som den olympiske 49’er sejler Jonas Warrer genkender fra sin egen sportsgren.
- Der er kommet flere penge i sejlsport, men jeg har svært ved at få øje på, at løndelen er blevet større. Hvor de penge bliver af, har jeg svært ved at se. På et tidspunkt vil man som udøver spørge sig selv, om man ikke bør have mere, siger Jonas Warrer, der vandt guld ved de Olympiske Lege i Beijing i 2008.
Flere konflikter
Han tror, at fremtiden vil byde på flere konflikter mellem udøvende sportsfolk og de institutioner, der fordeler midlerne blandt diverse trupper og landshold.
- Uden udøvere ville der slet ikke være nogen værdier. Jeg synes ikke, det er urimeligt, at man gerne vil have en bid af kagen, hvis den bliver lidt større, siger Jonas Warrer.
En sportsøkonom bekræfter, at der set over en bred kam er kommet flere penge at slås om.
- I løbet af de seneste årtier har vi set en øget professionalisering og kommercialisering af sportslandskabet. Det er en udvikling, som fodbolden har gennemgået i yderste potens. Men der er også andre sportsgrene, der er genstand for kommercialiseringen, siger Kenneth Cortsen, der forsker i sportsøkonomi ved University College Nordjylland og Aarhus Universitet.
Han fortæller, at ny teknologi som sociale medier blandt andet har bragt mindre sportsgrene tættere på publikum og dermed skabt nye sponsorindtægter.
Aktivkomité på vagt
Hos Aktivkomiteen siger formanden, at man nu holder øje med, hvilke konsekvenser fodboldkonflikten kan have for andre sportsgrene.
- Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi kommer til at se mere af denne slags konflikter, konstaterer Henrik Them.