Doping i atletik er et stort problem, som på mærkværdig vis er blevet nedtonet gennem årene.
Det siger DR Sportens atletik- og cykelsportskommentator Henrik Liniger, efter det i går på tysk tv kom frem, at op mod 800 atleter er under kraftig mistanke for at have været dopet op gennem 00'erne.
Oplysningerne er baseret på en lækage fra det internationale atletikforbund IAAF, som i sin database har haft 12.000 blodprøver fra 5.000 atleter, hvoraf 800 atleter har afgivet blodprøver, der af to eksperter betegnes som "mistænkelige" eller endda "meget mistænkelige".
Det er britiske The Sunday Times og til den tyske tv-station ARD, der står bag afsløringen.
Og det er overraskende, at det er IAAF selv, der har haft blodprøverne liggende i sin database - tilsyneladende uden at reagere på dem, siger Henrik Liniger.
- Jeg tror, at atletikforbund rundt om i verdenen vil mene, det er noget, der skal ses nærmere på.
Henrik Liniger udelukker ikke, at det kan være danskere på listen, men tilføjer at antallet af danskere, der var aktive på topplan i de år, er meget begrænset.
VM og kongres denne måned
Afsløringen kommer forud for to vigtige begivenheder i atletikkens verden: Om tre uger begynder VM i atletik i Beijing, og forud for dette holder IAAF kongres.
- Men min vurdering er, at afsløringen næppe vil få den store betydning i forhold til VM og kongressen.
Tidligere har dopingafsløringer i atletik nemlig ikke haft nogen større effekt.
- Der har tidligere været afsløret enkelte sager om doping-misbrug, og tidligere har den samme instruktør, som står bag ARD-dokumentaren, også afdækket massiv dopingmisbrug blandt russiske atleter, uden at det har fået konsekvenser. Enkeltstående afsløringer i pressen er altså ikke nok til at skabe en effekt, der bliver nødt til at være noget mere substantielt set i det internationale atletikforbunds øjne, siger Henrik Liniger.
En sport, der skulle genrejses
Ifølge Henrik Liniger kan uviljen til at tage affære og reagere på mistanke om doping skyldes, at atletikken på verdensplan indtil for nogle år siden var i en krise: Der var ingen verdensstjerner, atletik var ikke en sport, der havde stor interesse blandt tv-seere og på verdensplan:
- Groft sagt kan man sige, at i slutningen af 00'erne, så reddede Usain Bolt atletikken, uden ham havde der stort set ikke været nogle verdenskendte. Så der har været en krise, og man har brugt mange kræfter på at genopbygge atletikken som brand og sport, og der har man selvfølgelig ikke haft interesse i at ødelægge det med dopingsager.
Derudover er det også interessant at vende blikket indad mod sportspressen, siger Henrik Liniger:
- Men det samme der er en enkelt dopingsag i cykelsporten bliver det til en stor sag i pressen, men i atletikken er der en tendens til, at det bliver nedtonet, og det er egentlig spøjst, for i mine øjne har atletikken altid haft et dopingproblem, der er ret omfattende.
Atletikforbund afviser anklager
Det internationale atletikforbund IAAF hævder selv, at det siden Det Biologiske Pas, der løbende overvåger sportudøveres blodindhold, blev indført, at have "efterforsket flere sager end alle andre antidoping-organisationer tilsammen". Forbundet kalder eksperternes udsagn for "ren spekulation" og tilføjer, at det bruger to millioner dollar om året på at bekæmpe doping.
I dokumentaren er særligt russiske og kenyanske atletikudøvere i søgelyset for bevidst at snyde sig til sejre.