Herning Blue Fox har tilsyneladende fået krammet på de mangeårige rivaler fra Esbjerg Energy i landets bedste ishockeyliga.
Inden for de seneste godt 24 timer har Herning slået Esbjergs regerende mesterhold to gange i Metal Ligaen.
Fredag vandt herningenserne på egen is med 5-3, og lørdag fulgte træner Petri Skrikos mandskab op med en udesejr på 5-4.
Canadiske Branden Gracel bragte efter halvandet minut Herning i front, men Esbjerg svarede hurtigt igen og kom på 1-1 ved Søren Pedersen.
Gæsternes Lasse Lassen sørgede for en Herning-føring på 2-1 efter første periode.
Herning kom i anden periode også foran 4-1 efter scoringer fra Daniel Nielsen og Sebastian Ruders, inden Esbjergs Michael Fine reducerede til 2-4 for hjemmeholdet.
Esbjerg-canadieren Michael Fine sørgede også for spænding i tredje periode, da han med godt fire minutter tilbage fik pucken i mål til 4-5.
Herning topper Metal Ligaen med 14 point for fem kampe, mens Esbjerg efter tre nederlag i træk har ni point for seks kampe.
/ritzau/