- ”It´s O.K. to not be O.K ” – Det er ok ikke at være ok.
Sådan lød det lommefilosofiske udsagn fra den japanske tennisstjerne Naomi Osaka, da hun i juli satte ord på det, som året igennem har været et af de store fokuspunkter blandt sportsstjerner i både ind- og udland – den mentale sundhed i elitesport.
Opråbet kom i det amerikanske nyhedsmagasin `Time Magazine´, efter at selvsamme Osaka få uger tidligere, havde forladt French Open på grund af problemer med social angst og depression.
Derfor havde den tidligere verdensetter på forhånd meldt ud, at hun ikke ville stille op til pressekonferencer under turneringen. Det var bare ikke muligt uden at blive pålagt bøder og advarsler om fremtidig udelukkelse af arrangørerne. Til sidst trak Osaka sig selv.
Dermed blev Naomi Osaka en af mange eksempler på elitesportsudøvere, der det seneste år har sat den mentale sundhed til debat. En tendens der startede før 2021, men som i år har nået sin foreløbige kulmination. Det siger sportspsykolog ved Team Danmark og lektor ved Syddansk Universitet, Kristoffer Henriksen:
- De seneste 34 år har flere store atleter stået frem og udtalt sig om mentale sundhedsproblematikker. Men nu ser vi det også på de allerstørste scener, hvor det normalt ikke bliver italesat – eksempelvis midt under en Grand Slam. 2021 har i den grad sat fokus på både mental sundhed og mental styrke.
De mentale sundhedsudfordringer i elitesport er ifølge Kristoffer Henriksen ikke noget nyt. Ligesom i resten af samfundet er der de senere år kommet et øget fokus på, hvordan unge mennesker reelt går og har det. Forskellen er bare, at sportsudøvere historisk er blevet set som overmennesker.
- Vi ser dem som nogle superhelte, der aldrig er bange, kan det hele og altid er topmotiveret uden bekymringer. Engang var det også den fortælling, de selv gav. Ikke fordi det nødvendigvis var sandt, men fordi det var det nemmeste, siger Kristoffer Henriksen.
En ny generation
En af de danske sportsudøvere, der i 2021 valgte den svære vej, var håndboldspilleren Mathias Gidsel. Altså ham højrebacken, der aldrig havde spillet en slutrundekamp før midten af januar, og to uger senere stod med VM-pokalen, efter at have slanget sig uden om verdens bedste forsvarsspillere og direkte ind i danskernes hjerter.
Men efter slutrunden i Egypten ramte hverdagen og en stor omvæltning fra at være ukendt til at være hele Danmarks Mathias Gidsel. Til sidst måtte den 22-årige GOG-spiller søge hjælp fra en sportspsykolog.
- Jeg er allermest skuffet over, at der skulle gå to måneder, før jeg erkendte, at jeg havde et problem. Måske fordi jeg var egoistisk, måske fordi det var et nederlag at søge hjælp, sagde Mathias Gidsel dengang til Jyllands-Posten.
Ifølge Kristoffer Henriksen, er Mathias Gidsels situation ikke noget nyt i sportens verden. Men det er til gengæld nyt, at det bliver italesat i offentligheden.
- Den generation af udøvere vi har nu, har en anden lyst til at tale omkring de her ting. Jeg er sikker på, at vi altid har haft sportsudøvere med mentale sundhedsudfordringer. Men så er de bare brændt ud og til sidst stoppet i sporten, siger Kristoffer Henriksen.
I foråret, da Mathias Gidsel åbnede op om sine udfordringer ved at være blevet allemandseje til Jyllands-Posten, var budskabet da også tydeligt.
- Jeg kan kun anbefale alle andre unge elitesportsfolk til at tale med en fagperson om deres problemer, udtalte Mathias Gidsel dengang.
'Det er okay at ligge i fosterstilling'
Inden der går cirkelsnak og 'en sportsudøvers bekendelser' i den, er det måske vigtigt lige at få på plads, at der er forskel på mental sundhed og mental styrke. Det er nemlig ikke det samme, ifølge Kristoffer Henriksen.
- Når man er eliteatlet, er der nogle perioder, der er hårdere end andre. Når du skal kvalificere dig til OL, er der nogle krav, og du skal levere. Det er ikke til diskussion. Det er mental styrke at kunne finde ro i det, når det står på, siger Kristoffer Henriksen.
- Men det kan også kamme over og blive en stressreaktion, som varer over længere tid. Og så begynder det at blive et spørgsmål om mental sundhed. Men hvis du oplever, at en turnering er barsk og suger energien ud af dig, så kan det sagtens være, at du har brug for at ligge i fosterstilling og komme dig – og det er okay.
En af de sportsudøvere, som i løbet af året måtte smide håndklædet i ringen efter længere tids pres, var den amerikanske gymnast Simone Biles. Den måske bedste gymnast nogensinde var, som forudset, en af de mest omtalte atleter ved sommerens OL. Men det var ikke for udfoldelserne på gulvet.
Under sommerens lege led det 24-årige fænomen af 'skruesyge', der gjorde det mildt sagt umuligt at bevæge sig ud på gulvet. Men i stedet for at trække sig og forsvinde ud af bagdøren, stillede Biles sig frem og satte gang i en massiv debat om det mentale pres, der er på topatleter.
Siden har Simone Biles modtaget oceaner af roser på sociale medier for at vise og fortælle om sin sårbarhed. Et tydeligt tegn på, at elitesportsudøvere ikke længere er de supermennesker som vi før har kendt – og at de heller ikke skal være det, siger Kristoffer Henriksen.
- Vi har altid sagt, at sporten skal noget mere end bare at vinde medaljer. Men det er ikke længere forbilleder, der skal være målrettede, perfektionistiske og kunne presse sig ud over alle grænser. Det er de unge rigeligt gode til i forvejen, siger Kristoffer Henriksen og understreger:
- Nu viser eliteatleterne i stedet vejen ved at sige, at man godt kan tage sig selv og sin mentale sundhed alvorligt, samtidig med at man præsterer på den lange bane. Det er de forbilleder, som vi har brug for i dag.