Er der noget, der kan samle danskerne ude i hallerne og hjemme bag skærmene, så er det håndbold. Det igangværende VM for herrer er ingen undtagelse.
Den store interesse for sporten betyder, at der over årtier er lagt mange kræfter i at udvikle publikumsoplevelsen i sporten.
Et af tiltagene i den udvikling er den nære tv-dækning, hvor seerne får lov at være fluen på væggen, når der laves taktiske finjusteringer og langes skideballer ud under en timeout.
Men den unikke adgang har også en slagside for de involverede - det er nemlig ikke kun tv-seerne, der følger med.
I nogle tilfælde har håndboldhold nemlig personale til at se med på tv-signalet for at lure modstandernes taktiske justeringer.
Det er afgående landstræner for kvindelandsholdet i håndbold Jesper Jensen opmærksom på.
Han husker især én kamp i klubregi, hvor det kneb kom til gavn for modstanderne.
- Der var nogle spillere, der kom efter en kamp og sagde, at det var helt utroligt, at modstanderne lige nøjagtigt vidste, at vi ville lave det snydevip, siger Jesper Jensen.
Flere omkring Jesper Jensens hold havde under kampen registreret, at en tilskuer under en timeout bevægede sig ned mod banen for at tale med assistenten for modstanderholdet.
- Og pludselig var der en fløjspiller, som ikke hoppede på det snydevip, som ellers lykkes ti ud af ti gange, siger Jesper Jensen.
Fuldt lovligt
Der er på nuværende tidspunkt ikke noget i håndboldreglerne, som forbyder holdene at have personale på tribunerne til at holde øje med tv-signalet.
Der må også gerne være kontakt mellem dem og trænerne, men det skal ske på afstand, slår regelfortolker hos Dansk Håndbold, Jørn Møller Nielsen, fast.
- En person, der ikke er i udskiftningsområdet, må ikke gå ned i udskiftningsområdet, men du må gerne have kommunikation med en, der sidder udenfor.
Han kalder det "fuldt lovligt", så længe kommunikationen for eksempel sker på en telefonlinje. Derfor er der ikke noget problem med at tage den metode i brug.
- Det er ikke snyd. Det er taktik og klogskab, siger Jørn Møller Nielsen
Jesper Jensen har derfor også udviklet en bestemt tilgang, når han kalder timeout.
- Jeg plejer at være lidt generel i starten af en timeout, og så være mere specifik til sidst, fordi det giver modstanderen et kortere vindue til at gøre det (lytte med, red.).
- Og så er der jo også indimellem en forsinkelse på et halv til helt minut på tv-signalet til folks mobiler, siger Jesper Jensen.
Adgangen er vigtig for sporten
Landstræneren tør ikke spå om, hvor mange hold, der har personale til at sidde og holde øje med modstandernes timeouts.
Han understreger dog, at den slags metoder ikke bliver brugt på hans vagt. Alligevel vil han ikke kalde det snyd.
- Jeg kommer aldrig selv til at bruge det. Det skal jeg være den første til at sige, men jeg holder heller ikke en moralprædiken for dem, der gør det.
- Det gør bare, at man selv lige tilretter lidt. Men fordi jeg synes, at den del af spillet ikke er moralsk rigtig, så synes jeg også, det er hyklerisk, når jeg selv står indimellem og prøver at påvirke dommerne, siger Jesper Jensen.
Indtil videre har Jesper Jensen valgt at leve med den risiko, der følger ved at have et kamera i nakken under en timeout.
Selvom det kan give ham og andre trænere vanskeligere arbejdsbetingelser, er det også med til at gøre sporten attraktiv.
- Jeg kan godt forstå, at det er megafedt for tv, når man er inde og høre en timeout. Vi kommer helt ind under huden på den sport, vi gerne vil promovere, siger landstræneren.