Her er Danmarks mulige modstandere i kvartfinalen

Danmark har flere potentielle modstandere i kvartfinalen. Få overblikket her.

Danmark kan, som det ser ud nu, komme til at møde fem forskellige hold i kvartfinalen. (Foto: © Bo Amstrup, Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Danmarks håndboldherrer er efter endnu en magtdemonstration klar til VM-kvartfinalen.

Torsdag aften var det Schweiz, der fik ørerne i den danske håndboldmaskine, og sejren sikrede endegyldigt, at Danmark ender på førstepladsen i mellemrundens gruppe 1.

Og det er ganske favorabelt.

Den plads giver nemlig ikke bare en billet videre til VM-kvartfinalen inden danskernes sidste mellemrundekamp mod Tjekkiet lørdag - den sikrer også, at modstanderen i kvartfinalen ikke kommer til at være en anden gruppevinder fra mellemrunden.

Allerede inden mellemrunden lå det nemlig fast, at vinderen af danskernes mellemrunde ville komme til at møde andenpladsen fra mellemrundens gruppe 3 i kvartfinalen.

Den gruppe indeholder et par ganske store hold som Spanien, Sverige og Norge, og alle tre hold kan da også stadig nå at ende på andenpladsen i puljen.

Herunder kan du se Danmarks potentielle modstandere i en kvartfinale:

  • Portugal

  • Sverige

  • Norge

  • Spanien

  • Brasilien

Det eneste hold fra puljen, der ikke kan nå at gå videre fra andenpladsen, er Chile. Se stillingen i puljen herunder:

Allerede fredag kan det danske hold dog potentielt fjerne et par af holdene fra listen over potentielle modstandere.

Her skal Norge nemlig forsøge at holde liv i drømmen om videre avancement, mens også spanierne helst skal vinde deres opgør mod topholdet Portugal for stadig at have mulighed for at gå videre som nummer ét.

Og så er der i øvrigt også opgøret mellem Sverige og Brasilien, som ligger på á point på anden- og tredjepladsen.

Du kan se Spaniens kamp mod Portugal på DR2 fra klokken 15.30, og klokken 20.30 kan du se Norge tage kampen op mod chilenerne på samme kanal.