Pistvæk.
Da Camerouns håndboldlandshold torsdag skulle testes for corona, manglede der fire personer. Derfor måtte landsholdet stille med 12 spillere i stedet for 16, da Cameroun torsdag mødte Angola ved VM.
De fire spillere var forsvundet fra delegationens VM-lejr i Valencia onsdag aften. Spillerne har angiveligt forladt holdets hotel og er blevet set hoppe ind i en taxa. Det skriver den spanske avis El Pais.
I en mail til DR Sporten skriver det Internationale Håndbold Forbund (IHF), at de har meldt sagen til det spanske politi.
- De fire spillere fra Cameroun forsvandt i løbet af natten uden deres pas. Organisationskommitéen har meldt det til politiet, og der er en efterforskning i gang.
- Alle foranstaltninger i forbindelse med denne sag træffes af organisationskomiteen og politiet, skriver IHF.
Det er uvist, hvorfor de fire spillere er stukket af. Afrika-ekspert Primus Tazanu er dog på ingen måde overrasket.
Ifølge Tazanu, der er gæsteprofessor ved Københavns Universitet, kan situationen dog ret sikkert forklares med økonomisk og politisk usikkerhed i Cameroun. Det sker nemlig ofte, at atleter fra det vestafrikanske land stikker af.
- Livet er hårdt i Cameroun. Enhver ung camerouner, som får muligheden for at rejse til udlandet, ønsker ikke at vende hjem igen. De søger et bedre liv, siger han.
Et politisk kludetæppe
Der er samtidigt prestige forbundet med at drage til udlandet. Familien og vennerne i Cameroun forventer, at man opnår succes og derved vender hjem med en økonomisk, hjælpende hånd.
Dertil er Cameroun 'et politisk kludetæppe' fra kolonitiden, forklarer professoren fra Center for Afrikastudier. Landet har både været under tysk, fransk og engelsk kontrol. Det betyder, at hovedparten af Cameroun i dag er fransktalende. Men der er også et engelsktalende mindretal, der ikke føler sig som en del af landet.
Det har blandt andet ført til den nuværende borgerkrig, som har været i gang siden 2016, fortæller Primus Tazanu.
- Det engelske mindretal blev og bliver stadig set ned på. De bliver forfulgt og skal assimileres og passe ind med resten af det franske Cameroun, siger han.
Primus Tazanu bliver bakket op af sin kollega Stig Eduard Breitenstein Jensen, lektor ved Center for Afrikastudiet på Københavns Universitet. Foruden borgerkrigen er der også religiøse uroligheder i den nordlige del af Cameroun.
Den militante, islamistiske gruppe Boko Haram har drevet tusindvis af mennesker fra Cameroun og Nigeria på flugt til nabolandet Chad.
- Man kan sagtens forestille sig, at der er nogle af de her spillere, der prøver at ’hoppe af’ i håbet om et bedre liv. De ved godt, at det, de kommer tilbage til i Cameroun, er særdeles skræmmende, fortæller Stig Eduard Breitenstein Jensen.
Langt fra enestående
Ifølge Stanis Elsborg er historien om de fire spillere fra Cameroun langt fra enestående. Han er senioranalytiker ved organisationen Play the Game, der arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt.
Lignende eksempler er tidligere set ved andre store sportsbegivender som OL og Commonwealth Games, fortæller han. Commonwealth Games er et multisports-event for udøvere fra primært Storbritannien og tidligere engelske kolonier.
- Ved OL i London i 2012 forsøgte atleter fra Cameroun, Sudan og Etiopien at søge asyl i håbet om at opnå flygtningestatus, siger Stanis Elsborg.
- To af dem var vægtløfterne Francois Etoundi og Simplice Ribouem fra Cameroun. De har siden konkurreret for Australien.
Ribouem har efterfølgende fortalt, at krig, vold og indenrigspolitiske kampe i Cameroun fik ham til at tage chancen som afhopper.
- Der er skyderier, og folk bliver dræbt. Det har vi ikke her i Australien. Her kan du gå, hvor du vil og føle dig fri som en fugl. End ikke en fugl er så fri som dig her, sagde Simplice Ribouem til SBS i 2018.
DR Sporten har efter artiklens udgivelse fået svar fra Camerouns håndboldforbund, der ikke ønsker at kommentere sagen.